Den evige valgkamp

Som lærer er jeg i daglig valgkamp. Min hverdag er så fyldt med valg, at det er en kamp. Nogle valg tager jeg selv, andre skal forbi kontorer, forældre, kommuner og ministerier. Nogle valg har jeg slet ikke. De er røget lige ned i min hårdtprøvede turban. Andre har taget valgene for mig. Man kan føle at turbanen er gledet ned, og man står som en mumie, bundet på hænder og fødder.

Folkeskolen er rummelig og løsningsorienteret. Vi er dygtige til at tage valg. Men vi skal også have rammer, der gør det muligt at opretholde en skole på et vist niveau. Vi har brug for meget mere lokal selvbestemmelse. Vi har brug for tillid. Vi har brug for at have mulighed lokalt til at sige nej, når det ikke giver mening. Vi kan godt selv tage valgene på vores skole.

Der er økonomiske valg, hvor jeg vurderer, hvor det er bedst spare. Hvornår er løsningen en piratkopi, og hvornår er det muligt at købe bogen. Hvor finder man gratis undervisningsmaterialer? Hvad må man undvære? Og hvordan er det lige at man designer moderne undervisning i en ramme, der er skabt til undervisning i sidste årtusind. Lærerne agerer som innovative tryllekunstnere. De får ingenting til at blive til noget stort. Man kan liste rundt på gangene og se, at det hele bobler for elevernes skyld. Kreativitet og idérigdom flyder ud over det hele. Undervejs slukker man lige lyset, hvor man kommer forbi, for vi skal spare.

Så er der de rigtig svære valg. Hvilke elever skal jeg hjælpe og støtte i min matematikundervisning. Hvem kan måske nok godt klare sig selv, eller er bare så stille, at jeg ikke helt opdager dem? Hvordan anvender jeg min sparsomme tid bedst muligt for elevernes bedste? Hvordan overkommer vi inklusion, når midlerne ikke følger med. Eller måske følger de med, men de bliver væk undervejs. Vi står med valgene, men andre har skabt rammer, der gør vores valg svære. Som lærer er man tæt på eleverne, deres ve og vel fylder helt inde i vores lærerhjerter. Det gør det virkeligt svært, når andres valg ikke understøtter folkeskolen, lærernes arbejde og elevernes bedste. Inklusion er godt, men for meget inklusion er ødelæggende.

Jeg ønsker af hele mit lærerhjerte, at folkeskolen må fylde i valgkampen, og at alle politikerne vil falde over hinanden i kampen for at gøre noget godt for folkeskolen. At vi ikke længere skal kæmpe med umulige valg i vores daglige arbejde med de kommende generationer af vælgere.