Den angstprovokerende praktik - tanker før og efter første praktik

*Som studerende på fjernstudie medfølger nogle problematikker, der ikke nødvendigvis afspejler alle læreruddannelser.

Inden min første praktik havde jeg ondt i maven, søvnløse nætter og generelt bare alle symptomer på svær nervøsitet. Jeg følte mig ikke klædt på, og troen på mine egne evner var stor set ikke tilstede. Alt dette på trods af, at jeg i forvejen arbejdede i folkeskolen og havde gjort det i flere år. Men nu skulle jeg stå til skue for en vejleder, der skulle vurdere mine didaktiske og relationelle egenskaber - jeg følte mig nøgen.

Snebolden ruller

Snakken om praktikken startede allerede første dag på studiet, for på min institution skal vi selv opsøge, lave aftaler og få den endegyldige underskrift fra praktikskolen. Nervøsiteten voksede støt des nærmere praktikken kom, hverken jeg eller andre medstuderende følte os klædt på til den kommende tid.

Tanker, der rullede sig større og større inde mit hoved

1. Er min faglig tilstrækkelig?

2. Er vejleder okay, og hvordan bliver vores samarbejde?

3. Kan jeg leve op til vejlederens forventninger og hvad forventer h*n egentlig?

4. Hvordan er eleverne?

5. Hvad gør jeg, hvis jeg møder en sur mor eller far?

6. Hvordan hulen planlægger jeg en undervisning, der både er afstemt en klasse og differentieret til elever jeg ikke kender?

7. Kan jeg leve op til mine egne forventninger?

Jeg tror i virkeligheden ikke, at jeg og mine medstuderende er alene om alle disse tanker og/eller lignende tanker. Det har, som jeg beskrev tidligere, været et samtaleemne på mit studie helt fra start. Så hvis du sidder med samme tanker, skal du vide, at du ikke er alene, men tankerne er både relevante og irrelevante. For du skal nok klare den! Jeg var nedt til at erkende at jeg levede fejl og det er faktisk var helt okay, det er vel egentlig derfor vi skal i praktik.

Søg hjælp!

Jeg var heldig og fik en fantastisk oplevelse med den skønneste praktikvejleder, der smeltede hele den store snebold på den første dag og hun opfattede mine fejl og mangler som udviklingspunkter. Ikke alle er så heldige, flere - eller faktisk specialt en af mine medstuderende endte i en virkelig dårlig praktik, h*n søgte ikke hjælp, så snebolden fik lov at blive så stor, at den til sidst lå stille og spærrede for alt.

Del ud af dine tanker og erfaringer herunder, så vi andre kan drage nytte heraf.