Den »nye ordblindetest« er for simpel

Faktisk er det måske lidt underligt, at netop jeg skal gå til angreb på den »nye ordblindetest«, eftersom jeg i 30-40 år har været fortaler for, at hørelsen spiller en rolle ved udviklingen af dysleksi, og den nye test netop kigger på den side af sagen.

Testen tager ikke højde for, at der måske er reduceret hørelse over for visse af talesprogets frekvenser. Ingen præcis måling af hørelsen. Auditiv lateralitet testes ikke.

Ingen test af andre mulige årsager til dårlig afkodning af sproglyd og visuelle input (non-ord) og derfor vanskeligheder med at oversætte fra det ene til det andet.

Højre-venstre-forvirring og problemer med vandret tracking med øjnene spiller en rolle. Bevarede primitive reflekser er ofte involveret.

Den nye ordblindetest er for simpel. Den siger intet om årsagerne til vanskelighederne og derfor intet om, hvordan man kan supplere den nødvendige læsetræning med motorisk træning, refleksinhibition, træning af øjenmotorik og individuel, auditiv stimulation. Men okay: Man får en diagnose.

Det er for sent at diagnosticere en elev i 3. klasse. Forældre og en erfaren pædagog er ofte tidligt i stand til at se, at ikke alt er, som det burde være. Så skal der gøres noget. Det nytter ikke at sige til bekymrede forældre og lærere, at man først kan få hjælp i 3. klasse.

Problemet »falske positive«: Jeg har undersøgt ældre elever, der af skolens læsevejledere har fået diagnosen ordblind, men hvor eleven ikke kan følge en vandret linje med øjnene, har dårligt samsyn eller reduceret auditiv sansning og perception.