Dem på bagerste række

De er svære at ramme, dem der sidder længst væk i det fjerneste hjørne på bagerste række. Om det er på et fysisk eller på et rent åndeligt plan, kan selv den mest udstrakte hånd under disse forhold blive svært udfordret. For eksempel i faget musik, hvor eleven bare synes, at det er komplet meningsløst at synge eller i det hele taget at tage stilling til faget. Der er langt fra dansk og matematik hen til musiklokalet i disse elevers optik. Det kræver sin mælk at få dem overbevist, og det lykkes skam heller ikke hver gang, men hvor der er vilje …

Den usynlige forbindelse

Vi arbejder alle sammen, i større eller mindre grad, med at mentalisere med vores elever. Interaktion og elevens egen reflektion er uløseligt forbundet med meningsfuld indlæring, og robotter har vi nok af, så lad os fremme det selvstændigt tænkende menneske. Mange børn ved ikke altid, at hele verden hænger så underfundigt sammen på et meget lavpraktisk fysisk/matematisk plan. Man kan bare ikke stikke dem i skoen, at de ved gud skal lære do-re-mi og Hør Den Lille Stær. Det store billede skal indrages.

Det parallelle univers

Der er en særlig bagdør i mange børns bevidsthed, specielt hos de stædige eller vrangvillige af slagsen. Det er til denne, at låsen skal lirkes så forsigtigt nænsomt op, at de faktisk ikke opdager det. Musik skal ikke ses som et isoleret fænomen, men som en del af en proces, hvor nye lag dukker op i samspil med den omgivende verden. Måske ved at belyse, hvad det indebærer, hvis musikken ikke er der, fremfor altid at trænge sig på og forklare, hvor vigtig dens tilstedeværelse er. Langsomt men sikkert bliver hånden grebet. Det kan tage flere år, men når først de holder fast giver de aldrig slip igen.