Del 4 – pæd. knust

I går formiddag fik vi besked om, at 350 danske og nordiske borgere, herunder professorer, biskopper, litterater og pædagogisk og videnskabeligt interesserede i almindelighed, havde støttet en erklæring, som protesterer imod fyringerne af de tre filosoffer på DPU, og at denne erklæring ville blive overrakt til rektor for Århus Universitet i dag.

I går eftermiddags tikkede så et svar fra DPU’s samlede ledelse ind i indbakken. Svaret bar titlen:

”DPU’s dekanats og institutlederes bemærkninger til ”erklæring om pædagogisk filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole””.

Både erklæringen og bemærkningerne kan ses på DPUs hjemmeside (www.dpu.dk):

Disse bemærkninger fra DPU’s enige ledelse er et fantastisk dokument i dansk universitetshistorie. Det er den slags bemærkninger, som sætter både filosofi og politik i gang. Men alt det kan vente. Her vil jeg blot sige en eneste ting:

Den første bemærkning, der nævnes, er sammenfattet i følgende sætning:

”Det påstås (i erklæringen, TR), at ledelsens begrundelse for fyringerne er at de pågældende personers forskning ikke er relevant. Dette er ikke korrekt”.

Hvordan kan man sige dette? Relevanskriteriet flyder over det hele. I orienteringsskrivelser til ansatte, i afskedigelsesvarslingerne og på diverse møder. Det står simpelthen overalt.

Tilbage står nu følgende:

– Først begrunder man tre afskedigelser med, som det hedder, manglende ”relevans for DPUs profil og opgaveportefølje”. – Derpå siger man, at det ikke er korrekt, at dette kriterium har spillet en rolle. Man undsiger dermed sine egne begrundelser.

Enhver juridisk, praktisk og filosofisk logik tilsiger derfor, at man må trække disse afskedigelser tilbage. Man kan ikke afskedige folk med begrundelser, som man ikke kan stå ved. Det er et centralt tegn på uretfærdighed. Læs blot hvad den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant (jeg beklager denne irrelevante filosofiske henvisning) skrev:

”Al handling, som vedrører andre menneskers rettigheder, er uretfærdig, hvis handlingens principper ikke kan hævdes offentligt” (Immanuel Kant i 1795 i ”Til den evige fred”) (min oversættelse)

Se også fx:- Claus Emmeches blog: http://professorvaelde.blogspot.com/- Ingrid Stage (formand for Dansk Magisterforening) I Information i dag.- Peter Wivels internationale klumme i Politiken i søndags (d. 9. maj)- JP – Århus’ omtale af sagen på www.jp.dk