Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Debat: Skriftlighed overfor mundtlighed i skolen

Birger Dalgaard
Birger Dalgaard
Start debatten
22. marts 2023, kl. 10:58
Start debatten

Engang skrev børnene i skolen med blyant. Og når det skulle være rigtigt fint med fyldepen. Det var et værre hyr. Det tog tid, man skulle skrive pænt og når man endelig var nået nederst på siden, klattede fyldepennen.

Mange suk er blevet udstødt af datidens børn, og mange historier er blevet afkortet, fordi skriveprocessen var så tidskrævende og besværlig.

Heldigvis opfandt man computeren og den har gjort det til en leg at skrive. Det har haft mange fordele og det har helt sikkert udviklet de nye generationers skriftsprog.

Det, vi i skolen skal kigge på, er balancen mellem mundtlighed og skriftlighed. Det er tydeligt, at denne balance er forrykket og at pendulet er svinget gevaldigt over mod skriftsproget. Jeg kommer ofte i mellemtrinsbygningen, for at tale med børnene i min gamle skole.

Her ser jeg time efter time fællesrummet fyldt med børn. Det er vidunderligt. Indtil det går op for mig, at de ikke taler sammen. 200 børn sammen og der er ikke en lyd.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk’s debatregler

De sidder hver med deres Chromebook og skriver. Hvert barn alene i sin computerverden. En computerverden der ikke giver mulighed for dialog mellem lærer og børn eller mellem børn indbyrdes.

På computerne er der lyd på flere programmer, men det er en stemme, der taler til børnene og ikke den vigtige lyd af samtale, dialog, fælles mundtlig refleksion. At sidde hver for sig og skrive på en computer behøver børnene ikke gå hen skolen og gøre. Det kan de da lige så godt gøre derhjemme

I skolen burde computeren være et teknisk hjælpemiddel, som børnene kan tage i brug, når de vil finde oplysninger og når de vil skrive alt det, de udvikler i faglige samtaler ned.

Undervisning begynder i min optik med lærerens inspiration, fortsætter med børnenes undersøgelser og refleksion i grupper og slutter med børnenes mundtlige fremlæggelse for klassen, årgangen eller bygningen.

Alt dette er en mundtlig læringsproces, hvor computeren kan og skal bruges som teknisk hjælpemiddel.

Og en vigtig ting mere; det altafgørende fællesskab i skolen fastholdes og styrkes ved mundtlighed, ved samtale og dialog.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Debat: Skriftlighed overfor mundtlighed i skolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS