Debat: Skolevalget er slut, men arbejdet med den demokratiske dannelse er først lige begyndt

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

De sidste tre uger har den stået på skolevalg for mere end 71.000 elever. Eleverne har udvalgt mærkesager, produceret nyhedsindslag og været til paneldebat med unge politikeraspiranter, inden de slutteligt skulle sætte krydset 1. februar.

Selvom man fra arrangørernes side har forsøgt at få skolevalget til at ligne voksenvalget så meget som muligt, er det trods alt en omgang spilfægteri, hvor man som bagefter godt kan sidde tilbage med et spørgsmål:

"Er det virkelig kun rollen som vælger og tilskuer, vi tilbyder vores elever på den demokratiske øvebane?"

Selvom selve valghandlingen er en vigtig del af den demokratiske proces, og en paneldebat med unge, kommende politikere klart er at foretrække frem for én med voksne politikere, kan man jo godt have den kætterske tanke, at demokrati er langt mere end dét at sætte et kryds ved den kandidat med de bedste argumenter, det pæneste merchandise og de sjoveste vittigheder.

Demokrati er nemlig ikke kun en styreform. Det er en livsform, som afdøde Hal Koch er blevet citeret for at have sagt. Det er vigtigt at huske på, når krydserne er sat, for vi kan ikke sætte endeligt flueben ved elevernes demokratiske dannelse, blot fordi vi afholder denne demokratifest hvert andet år. Demokrati er nemlig ikke kun en tilbagevendende begivenhed, hvor vi får mulighed for at stemme på en af mange forskellige kandidater, som var det valget mellem forskellige sodavandsmærker i supermarkedet.

Viden topper, engagement flopper

Nej, demokrati er elevernes mulighed for – og opfordring til – aktivt at ændre på de ting i samfundet, de finder vigtige.

Demokrati er, når eleverne får indflydelse på, hvad der skal arbejdes med i skolen og hvordan.

Demokrati er, når eleverne er med til at prioritere i skolens budgetter.

Demokrati er deres aktive engagement i klassesamtalen, elevrådet og det væld af organisationer, der eksisterer lige uden for skolens tykke mure.

Den nyeste udgave af "The International Civic and Citizenship Education Study" viser det meget klart: Danske elever ved virkelig meget om demokrati og politik. Ja, faktisk ville vi få en podieplads, hvis der blev uddelt medaljer i "demokratisk viden" til de olympiske lege. Men, for der er selvfølgeligt et men: Blandt alle europæiske lande identificerer de danske elever sig i mindst grad af alle med den aktivt involverede og den engagerede borgertype.

Vi har altså en ungdom, der ikke har lyst til at deltage aktivt i at løse dem, selvom de forstår de demokratiske processer og har holdninger til vores tids store problemer.

Det er svært at sige, hvorfor det er sådan, men sikkert er det, at det er en kæmpe udfordring, som vi må tage på os i skolen. Det er ikke en udfordring, der bare kan løses ved, at vi inviterer en gruppe ungdomspolitikere på besøg hvert andet år.

Nej, det kan kun lykkes, hvis skolens undervisning og dagligdag bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og hvis vi for alvor tager eleverne med derind, hvor de reelt har indflydelse på deres skolehverdag.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk