Debat: Endelig stilles der spørgsmålstegn ved den kritikløse indføring af digitalisering i folkeskolen

I DR’s podcast Genstart har skoleforsker Louise Klinge gjort nogle vigtige iagttagelser angående digitalisering i folkeskolen.

Dem kan jeg som lærer genkende.

Jeg står ofte med ansvaret for 25 computere, der skal virke i en lektion. Det resulterer nærmest altid i tekniske problemer, afladte computere, glemte passwords og manglende opdateringer, der stjæler både elevernes og min tid.

Læs også

Skærm/ikke skærm

Ofte sidder der også elever, der har andre hjemmesider åbne på computeren, end den, de er blevet bedt om at arbejde med. Modsat beskrivelsen i podcasten opdager jeg det, fordi jeg går rundt og ser, hvordan eleverne arbejder.

Indimellem bruger jeg læringsportaler. Men det bliver hurtigt ensformigt og eleverne bliver trætte af dem.

Programmer til træning af færdigheder, som for eksempel stavning, kan have den ulempe, at eleverne lærer sig strategier til at finde de rigtige svar på opgaverne. Men de får ikke den grundlæggende forståelse og lærer ikke af deres fejl.

Igen og igen er jeg blevet overrasket over, at eleverne for eksempel godt kan sætte punkter ind i et koordinatsystem i et matematikprogram, men at de er ikke i stand til selv at tegne et koordinatsystem, eller ved hvordan en lineal skal bruges.

Disse færdigheder lærer de ved at gøre tingene selv.

Overdreven brug af computer og digitale værktøjer er ødelæggende for elevernes sociale kompetencer og læring.

Det giver ikke mange konflikter, når eleverne sidder med hver sin computer i undervisningen - og det er nemt for læreren. Samtaler i klassen giver mere uro og er besværlige at styre, men det fremmer elevernes engagement i undervisningen.

Det er nemt at sætte eleverne til at arbejde digitalt, men læreren går også glip af udvikling af egne kompetencer.

For mig er noget af det vigtigste i min undervisning at give eleverne feedback. Derfor er jeg nødt til hele tiden at følge med i, hvordan den enkelte elev præsterer – og først og fremmest vise dem, hvad de har gjort rigtigt og derefter hvad de skal lære.

Nogle gange opdager jeg, at eleverne har forstået noget helt andet, end hvad der var hensigten, og så må jeg samle op og korrigere min undervisning. På den måde bliver jeg som lærer selv hele tiden skarpere.

Derfor beder jeg som regel eleverne om at printe deres danskbesvarelser ud, så jeg for eksempel kan understrege, lave pile, lave små forklaringer og tegne smileyer.

Læringsportalerne giver kun i fornødent omfang eller slet ikke mulighed for at give eleverne feedback.

Jeg er ikke imod digitale midler i skolen. De kan bestemt øge kvaliteten af undervisningen og giver selvfølgelig eleverne it-færdigheder, som de skal bruge i vores moderne samfund.

Jeg påpeger bare, at der er ulemper, hvis undervisningen kun gør ensidig brug af dem.

God undervisning skal indeholde så meget mere.