Debat: De største udfordringer for folkeskolen nævnes ikke med et ord

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det er dybt skuffende, at arbejdsmiljøet bliver negligeret i regeringens finanslov for 2025. Til trods for, at der sidste år blev indgået en politisk aftale om at skabe ro og kontinuitet i Arbejdstilsynets bevillinger, ser vi nu endnu engang en nedskæring på området. Det sender et signal om, at arbejdsmiljøet ikke er en prioritet – og det bør bekymre os alle.

Samtidig mangler der 35 millioner kroner til videreførelse af de arbejdspladsnære arbejdsmiljøindsatser i Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø. Disse indsatser er ellers essentielle for at sikre sundhed og trivsel på arbejdspladserne, ikke mindst i folkeskolen, hvor arbejdspresset for mange lærere allerede er overvældende.

Når regeringen vælger at nedprioritere arbejdsmiljøet, risikerer vi at se en forværring af de problemer, der allerede plager mange danske arbejdspladser. Stress, udbrændthed og fysisk nedslidning er ikke bare abstrakte udfordringer – det er en realitet for mange lærere, der hver dag kæmper for at levere undervisning af høj kvalitet under stadigt vanskeligere vilkår.

Ude på et skråplan

Det er tankevækkende, at regeringen ønsker at introducere forsøg med skolemad og har afsat 854 millioner kroner over fire år til det formål. Når skolerne i forvejen kæmper med mangel på ressourcer, kan man frygte, at regningen for skolemad ender hos dem. Hvis finansieringen sker på bekostning af undervisningsmaterialer, bøger eller lærerstillinger, er vi ude på et skråplan. Det giver ikke mening at prioritere skolemad, hvis det betyder, at børnene skal gå i skole uden kvalificerede lærere og ordentligt undervisningsudstyr.

Center for Undervisningsmidler (CFU) står også over for massive besparelser – 40 millioner kroner årligt, svarende til 20 procent af deres budget. Det er svært at forstå, når politikerne samtidig taler om behovet for færre skærme og mere praksisnær undervisning. CFU udlåner årligt 9 millioner undervisningsmaterialer, og efterspørgslen på materialesæt er steget med 15 procent på blot ét år. At spare på dette område er ikke bare en fejl – det er direkte kontraproduktivt.

Finansloven nævner ikke med et ord de store udfordringer, som folkeskolen står overfor. Inklusionsopgaven vokser, der mangler lærere med læreruddannelse, og ressourcerne er pressede som aldrig før. En femtedel af underviserne i skolerne har ikke en læreruddannelse, og mange steder mangler der både tid og hænder til at skabe et inkluderende læringsmiljø for alle elever.

I stedet for at løse disse problemer, ser vi en finanslov, der skærer i arbejdsmiljøindsatserne og de praktiske ressourcer til undervisningen. Det er ikke bare en skuffelse – det er en alvorlig fejlprioritering, der vil få konsekvenser for både lærere og elever i årene fremover.

Uansvarligt

Regeringen må forstå, at arbejdsmiljøet er fundamentet for al god undervisning. Hvis lærerne ikke trives, lider eleverne også. Det er afgørende, at vi investerer i både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så lærerne kan fokusere på det, de er bedst til: at undervise.

Jeg opfordrer derfor regeringen til at prioritere arbejdsmiljøet. Vi har brug for en langsigtet strategi, der sikrer ro og ressourcer til Arbejdstilsynet og viderefører de arbejdspladsnære indsatser i Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø. Skolen er en grundsten i vores samfund, og det bør afspejles i de politiske beslutninger. Alt andet er uansvarligt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk