De lange kilders lod

”Hvor mange ord skal vi skrive”? ”Hvor mange sider skal opgaven fylde”? Er det nok, hvis man har skrevet én side”?

Hvis dette lyder som et fjernt ekko fra dit klasseværelse, så er det ikke tilfældigt. Uanset klassetrin, så lader det til at være en udbredt opfattelse blandt elever, at der bør være en tydelig afgrænsning af en opgave. Det giver også god mening i rigtig mange sammenhænge. Afgrænsning skaber tydelige rammer og overblik, og det er ofte pædagogisk hensigtsmæssigt. Så er der bare de situationer, hvor eleverne selv skal vurdere, hvad der er godt og brugbart. For eksempel en kilde til en kulturfagsprøve.

Når man skal ud som censor i kulturfagene, modtager man en mængde kilder i forskellige udtryksformer. Det hænder, at man modtager kilder, som man tyvstjæler, fordi de er gode. Historielærer Annika Karlsen påpegede i en kommentar her på bloggen, at hun specifikt har lært sine elever at være bevidste om kildelængde. Det er en rigtig god ide! Jeg har prøvet at modtage en 20 siders engelsksproget kilde, der i sig selv var yderst interessant, men på et niveau, der lå langt fra folkeskolen, og eleverne formået desværre heller ikke at bringe kilden i spil ved prøven. Den var alt for svær. Jeg har modtaget bogtitler uden nærmere angivelse af, hvilket kapitel eller afsnit, der skulle anvendes, og sidst men ikke mindst, har jeg modtaget hele kapitler fra forskellige undervisningssites. Det sidste er ærgerligt, netop fordi disse ofte er opmærksomme på de angivne kilder ift. længde og sværhedsgrad, hvilket gør det let at pille dem ud.

Den overskuelige kilde

Jeg tænker i første omgang ikke på censorarbejdet, men mere på, hvad der gavner eleverne mest ved prøverne. Det er min klare opfattelse, at kortere kilder, herunder præcise uddrag fra fagbøger, dokumentarfilm, fagartikler m.m. giver de bedste resultater ved prøverne, fordi eleverne simpelthen kan overskue dem og behandle dem kritisk. Kort sagt leve op til prøvernes krav. Dette gælder for alle tre kulturfag.

Man kunne mene, at omfanget hermed fortsat bliver det afgørende for kilden, men når man skal overskue op til fem kilder, giver det god mening af lære eleverne begrænsningens kunst. Det behøver ikke gå ud over kvaliteten.