De gode spørgsmål

Jeg bliver hele tiden enig med mig selv, når jeg tænker på, hvad er det der gør størst forskel i en matematiktime. Det er det gode spørgsmål. Jeg har observeret matematiktimer, deltaget i alle mulige kurser og konferencer. Undervist i matematik. Hoppet ud i alle mulige trends. Og det er ikke opgaven eller bogen, der gør forskellen. Det er læreren med de gode spørgsmål. Det er når man stiller et spørgsmål i en læringssituation, der gør at eleven tænker videre og ræsonnerer, når erkendelsen stråler ud gennem hele kroppen. Når det hele går op i en højere enhed. Når matematikudfordringen bliver til virkelighed i elevens verden. Når spørgsmålet får eleven til at arbejde videre med matematikken eller stille modspørgsmål.

Hvad tænker du? Hvad tror du? Har du et bud på en løsning? Hvad udfordrer? Hvor kan du se symmetriakserne? Kan man skrive det som en funktion? Hvorfor bliver resultatet det samme hver gang? Kan du se et mønster? Det er en god ting at starte en matematiktime med en talgrubler. En lille opgave, der kan løses på mange forskellige måder, men som også virker lidt magisk. Det kan gøre eleverne nysgerrige på matematik og motivere dem, men også gøre dem gode til problemløsning.

Hvorfor giver alle regnestykkerne 37? Hvad sker der, hvis man anvender tal mellem 10 og 20? eller 60 og 70? Er der et mønster? Hvad sker der, hvis vi anvender tal over 100 eller 1000?

Vi lærer, når vi taler sammen. Vi lærer, når vi lytter og ræsonnerer. Vi lærer, når vi er en del af et fagligt fællesskab. Vi lærer, når vi får muligheden for at udtrykke os. Dialogen er et virkeligt stærkt læringsredskab. Eleverne bliver ikke dygtige til matematik ved at høre på en kridtatlet ved tavlen, men ved at tale sammen med læreren med de gode spørgsmål.