De faglige muskler

I Folkeskolen nummer 19 skrev jeg en kommentar om de faglige muskler, fordi jeg gerne ville have en mere nuanceret debat om begrebet faglighed, jævnfør undervisningsministerens ny læreruddannelse. Det gav anledning til to indlæg fra henholdsvis Henning Iversen og Walter Steffen Nielsen, som udtrykkeligt gerne ville have et svar i Folkeskolen nummer 22.

Jeg undskylder det sene svar og takker for de to indlæg. Det kom bag på mig, at det, begge slår ned på, er, at jeg enten afviser eller undervurderer reproduktionen. Begge taler for, at der skal være et ordentligt fundament af solid faglig viden og kunnen, og det får man blandt andet gennem reproduktion. Walter Steffen Nielsen inddrager eksemplet med den klassiske komponist. Henning Iversen mener, der må kunne skabes en rimelig balance mellem form og indhold.

Jamen, det er jeg ikke uenig i! I hele kommentaren skrev jeg faktisk kun én sætning om det her: 'Den traditionelle faglighed har tilbøjelighed til at være reproducerende og konventionel'. Resten var netop om nytænkning vedrørende balancen i form og indhold, især barnet i centrum og ikke fagene. De er og bliver hjælpemidler - ikke mål.

Eksemplet med den klassiske komponist viser efter min mening, at vi trænger til at få debatteret, hvad vi mener med 'det faglige'. Der ligger jo et helt uddannelsesforløb mellem folkeskolens afslutning og en klassisk komponist, også selv om vedkommende skulle være autodidakt.

Der findes faglig viden og kunnen i universitetets forskning, universitetets undervisning, gymnasiets undervisning og folkeskolens undervisning. Men de fire niveauer er ikke ens. Vi må ikke blande dem sammen.

I folkeskolen skal vi ikke lave klassiske komponister (eller nobelprismodtagere). Men vi skulle gerne lave en folkeskole, der sikrer, at der også kommer både komponister og prismodtagere senere.

Jeg mener, det kan gøres bedre og mere effektivt for eleverne end ved at styrke de faglige muskler i de 18 forskellige fag, vi har nu (ifølge den vejledende timefordeling).

Jeg mener, projektarbejdet er en vigtig genopdagelse. Men sådan som den introduceres nu, er det en arbejdsform fra universitetsniveau, der transformeres ned til folkeskolen. Det vil en del børn knække halsen på, hvis man tager det alt for bogstaveligt. Gudskelov bruger de fleste folkeskolelærere deres sunde fornuft, så det skal nok gå.

Men lad os få diskuteret de der faglige muskler, faglige grundbegreber, faglige metoder. Jeg forsøgte selv med folkeskolelærernes faglighed, og der var der meget, der kræver både grundlæggende viden, reproduktion og afbalanceret form og indhold, og da i høj grad kreativitet og produktion.

Geo Horn

Gandrup