De faglige foreninger er dinosaurer, der snart er uddøde – og godt det samme.

For hvad skal vi dog med dem? De unge lærere har allerede set lyset og melder sig ikke længere ind i en faglig forening. Faglige foreninger er jo baseret på et frivillighedsprincip, som ikke passer ind dagens kontekst og slet ikke ind i Lov 409. Medlemstallene taler deres tydelige sprog. Der er ikke mange af disse foreninger med medlemsfremgang.

Så hvorfor skal vi ikke bare holde en stor fest for resten af pengene og lade sidste mand slukke lyset?

Der er selvfølgelig den personlige, faglige udvikling og sparring, som de faglige foreninger traditionelt har taget sig af bl.a. i form af kurser og seminarer. Men foreningerne varetager også en anden opgave. Selvom jeg er relativt ny i denne foreningssammenhæng, har jeg oplevet noget interessant. Undervisningsministeriet vil gerne samtale og samarbejde med os. Det er jo altid rart at blive hørt, der hvor en del af beslutningerne bliver taget. I en tid med reformer er det vigtigt, at der er nogle, der holder den faglige fane højt. Det kan og gør de faglige foreninger. Hvis ikke vi deltager, vil det blive ministeriets embedsmænd, der bestemmer form og fagligt indhold for den danske folkeskole. Det skal jo gøres.

Så hvis ikke vi, de faglige foreninger, overlever vores medlemskrise, risikerer vi, at folkeskolen kommer længere ud mod den faglige afgrund. Hvem skal ellers holde den faglige fane højt? Vi er den sidste bastion i kampen for et ordentligt fagligt niveau i folkeskolen.