De boglige kan klare sig selv

John Aasted Halse har selvfølgelig ikke ret i sin fremførte påstand i Folkeskolen nummer 21 om, at folkeskolen i dag er mere boglig end nogensinde. Men på trods af en politisk og pædagogisk tilstræbt faglig udvanding kan man måske nok hævde, at ihærdige læreres indsats på trods af loven har skabt større afstand end nogensinde mellem en tilkæmpet anerkendelse af bogligheden og den eksisterende fagfjendske og boglighedsundertrykkende folkeskolelov.

Men det er en beklagelig, men nødvendig konsekvens af en udelt skole, at man er nødt til at tage afstand fra bogligheden, hvad enten den findes eller ej, som en ondartet skifting, der skal bekæmpes, for at kunne hævde et tilstræbt, ensgørende middelmådighedsideal. For netop i udelthedens repressivt undervisningsødelæggende fællesskaber bevirker enhver faglighed og enhver boglighed konkurrence og tabere en masse. Det skal kommunalpolitikerne bare vide. Og det er dyrt.

Derfor vrænger undervisningsministeren 'magtesløshed' efter lærere, der får øje på taberne. Derfor slår Kommunernes Landsforenings formand Anker Boye syv kors for sig for at hindre, at specialundervisningen skal bruges til 'at skabe homogene klasser på et højere niveau'. Højere niveau er jo ikke middelmådighed. Altså skal taberne blive i klasserne, ellers er disse jo heller ikke udelte. Og derfor vil Halse erstatte den boglighedskrævende faglighed med ligegyldighedens lallende tidsfordriv, der selvfølgelig ikke skaber tabere eller truer med at hæve noget som helst niveau en tomme over middelmådigheden.

Nå ja, og de, der er så uheldige at have hang til bogligheden, de kan få lov til stort set at klare sig selv, siger udelthedens trofaste fortaler.

Vagn Madsen

Brønderslev