Danskrådgiver: Skoletraditioner er med til at styrke fællesskabet

Adventskransen bliver på magisk vis tændt, musiklæreren forsøger ihærdigt at få musikken fra Tinka-sangen ud til alle eleverne via skolens klaver, og efterfølgende ser både elever og medarbejdere frem til 9.-klassernes juleshow.

Både elever og ansatte på skolen kender efterhånden dagsordenen på de fleste samlinger, og måske lige netop derfor er der noget magisk ved de faste traditioner. For der er ikke noget uforudsigeligt ved dem, og det er en tryghed for mange elever. At samle en hel skole på et lille areal kan ellers for nogle elever virke helt intimiderende.

Trygheden ved det kendte

Fællesskabet på vores skole bliver dyrket og vedligeholdt gennem mange forskellige traditioner. Vi løber for eksempel altid den samme rute til skolernes motionsdag, vi har adventssamlinger, hvor vi tænder adventskrans og synger julesange, vi har fastelavnsfest med udklædning og fastelavnsboller, og så har vi idrætsdag med forskellige poster, hvor der er fokus på leg, trivsel og bevægelse. Ind i mellem de her klassiske traditioner har vi selvfølgelig også dage med juleklip og så videre.

Fælles for alle traditionerne på vores skole er, at de er genkendelige og har samme indhold. Det giver både ro i sjæl og hoved, at elever og lærere ved, hvad de anderledes dage indeholder.

Fællesskab er betinget af, at vi samles om noget, som en del holder af. Julesamlingerne på vores skole er hyggelige for de fleste, og børnene kan mærke, det er december nu. Mange sidder med nissehue på, og det samme gælder flere voksne. Det er også lidt anderledes i forhold til de andre anderledes uger set fra børneperspektiv.

Disse anderledes uger på skolen er opover en del år, hvor større søskende har fortalt videre, hvordan december går her hos os. På den måde er vi med til at danne frem mod noget, der er dannende ind i en tankegang, hvor tradition er vigtig lim mellem mennesker.