Dagbog fra Coronaskolen dag 6

Ok, det der med at kunne gå rundt mellem eleverne og vejlede dem mens de skriver stil, det er langt mere værdifuldt, end jeg nogensinde havde troet. Jeg har i sidste uge forsøgt at give feedback på mine elevers stile via vores kommunikationsplatform teams.

Det er der godt nok mange udfordringer ved. For det første, så tager det bare enormt lang tid at skrive respons til dem alle sammen.

For det andet, så afleverer eleverne stilene alle mulige forskellige steder, så jeg bliver i tvivl om, om jeg har læst og rettet dem alle sammen.

For det tredje, så er der så meget af min respons, som ville have været rigtig godt at give til hele klassen samtidig. For eksempel hvordan man laver brede magener i et worddokument. Eller hvordan man skriver en fængende rubrik - det vil sige en overskrift på journalistsprog.

Jeg forsøgte mig med at lave videoopkald fra teams og det viste sig at fungere enormt godt. En-til-en undervisning, hvor jeg oven i købet kan overtage kontrollen med elevens computer og vise forskellige funktioner i word, eller vise hvor jeg gerne vil have noget omskrevet. Det må jeg gøre mere af i denne uge, ellers ender jeg også med at få både musse-albue og seneskedehindebetændelse i hånledet af alt den tasten på computer...

Og så må jeg bare erkende, at en selskabspapegøje som jeg er efterhånden hungerer efter mine kolleger, mine elever og anden menneskelig kontakt. Jeg priser mig lykkelig for at bo sammen med min familie, og at vi har en have vi kan gå ud i. Jeg tænker meget på dem der bor alene i denne tid. Det må være frygteligt.