Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Dagbog fra Coronaskolen dag 1

Det er første dag hvor skolerne er lukket og jeg har forberedt mig til tænderne.
Mine børn af egen avl tror fejlagtigt, at det er ferie og protesterer højlydt, da jeg vækker dem.

lynne gilberg
Start debatten
17. marts 2020, kl. 19:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Så er der lagt opgaver op til eleverne og sendt mail ud til forældre. Så sidder jeg her foran computeren og venter på respons. Kl. 8.10 prøver jeg at logge på diverse platforme jeg forventer eleverne bruger. Det mislykkes totalt. Det er som om jeg slet ikke har forbindelse til internettet.

Lærer i Roskilde Lynne Gilberg, nyuddannet lærer i Virum Anna Hjortkjær og tillidsrepræsentant på Hellebækskolen ved Helsingør Merete Svalgaard Knuhtsen skriver jævnligt om deres lærerliv på Facebook. Folkeskolen.dk har bedt de tre om at dele opslagene med en bredere kreds under corona-nedlukningen.

Jeg prøver flere sider, Aula, Minuddannelse og gyldendals danskportal. Ingen af siderne virker.

"der må være noget galt med internettet" udbryder jeg til min mand. Han kigger lidt underligt på mig. "tror du ikke bare det er fordi alle gerne vil på samtidig?" Jo selvfølgelig er det det. På en almindelig skoledag bruger vi selvfølgelig ikke siderne alle sammen samtidig. Nå. Hvad gør en klog nu?

Manden og jeg får installeret vores egne børn med nogle lektier de kan lave uden at logge på matematikfessor.dk Manden har løsningen og sætter dem til at finde menu til i aften, finde opskrifter og skrive indkøbsselddel.

Kl. 10 begynder de første beskeder at tikke ind på mail og chat.

"Jeg kan ikke se opgaven" eller "Jeg kan ikke logge ind" og "mit unilogind virker ikke"

Jeg skriver tilbage, at de må have tålmodighed. Jeg får løst problemet med unilogin via vores IT-medarbejder. Undervejs prøver jeg desperart at få mine egne børn til at lave noget fornuftigt.

Kl. 11 giver jeg op kører en tur med familien i skoven. Det var den bedste beslutning den dag.

Senere på eftermiddagen svarer jeg på flere mails om loginproblemer. Jeg forudser det bliver 14 lange dage, hvor jeg både skal jonglere mine egne følelser i denne ukendte situation, underholde og undervise mine egne børn, som formentlig kommer til at kede sig mere og mere samt forsøge at lave fjernundervisning til de elever som det lykkes at logge på.

På den lyse side, er mine hjemmedyrkede svampe begyndt at gro, så vi har mad til at overleve et stykke tid.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Dagbog fra Coronaskolen dag 1

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS