Dafologisk selvforståelse

En hovedstyrelse udnævner en formand til at stå for udviklingsprojektet i DLF. Hele initiativet overlades så til Dafolo A/S, og en såkaldt præliminær rapport under overskriften 'Når facit ikke findes' kan findes på en Internetadresse, der har den dafologiske brist at være en unøjagtig henvendelse påtrykt de udsendte postkort til medlemsbesvarelser. En mudret start og måske begyndelsen på en ny retning inden for undersøgelsesindustrien: Dafologien. Postkortbesvarelser fra halvdelen af kongresdeltagerne og otte kredsmøder udgør således en empirisk undersøgelse i dafologisk selvforståelse. Undersøgelsen kan fortsætte i en uendelighed, fordi facit end ikke lader sig finde med lup.

Det er helt galt at bruge lup, tag de store briller på, og så vil de foreløbige 16 siders undersøgelsesmateriale med svarene fra kongresdeltagerne kunne læses som respondenters totale opgivelse. Hvad nytter kravet om at gøre 'det tavse flertal synligt', når respondenten selv er en del af tavsheden. Et delfacit er det nedslående, at en stor del af respondenternes besvarelser afslører, at de ikke opfatter sig selv som en del af løsningen. Selv kongresdeltagere ønsker åbenbart ikke at opnå indflydelse eller indser stiltiende, at det er bedre at koncentrere sig om den vigtige dagligdag. DLF's uløste problem - medmindre postkortundersøgelsen skulle udløse et mirakel - er at indkredse, hvad der i givet fald kan motivere lærerne til foreningspolitisk engagement?

Aktivitet avler aktivitet, og muligheden for iscenesættelse af foreningens politik udnyttes hverken centralt eller mere katastrofalt slet ikke lokalt. I denne sammenhæng er lokalkredsen en størrelse, der mange steder lever helt anonymt og ingen opmærksomhed får i medierne, fordi kredsen ikke leverer nogen politiske udtryk eller aktiviteter. En hvilken som helst perifer forening med langt færre medlemmer får mere medieopmærksomhed. Beslutninger kan påvirkes ved at få opmærksomhed gennem medierne, og foreningens åbenlyse deltagelse i skolepolitisk debat vil virke motiverende for lærernes engagement i foreningen. Det dafologiske succeskriterium for udviklingsprojektet er, 'at det enkelte medlem kommer i centrum for udviklingen og forandringen af DLF'. Postkortempiri eller euforisk dafologi? Hovedstyrelsen betaler for det første, jeg tror på det sidste.

Torben Thomsen

Aars