Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Da læringsmål blev til spontane klapsalver

Årets juleklippedag er over os. På alle landets folkeskoler bliver der fabrikeret guirlander, flettehjertet, stjerner, sne- og julemænd. En dag, hvor elever – og lærere kan få et pusterum fra mål, krav og test.

Mette Mellerup
Mette Mellerup Naturfagsrådgiver
Start debatten
1. december 2018, kl. 15:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hverdagen er fyldt med krav om læring, mål, test og i et tempo, som er i overhandlingsbanen. En kærkommen dag som juleklippedagen er en dag, hvor vi alle kan sænke skulderne. Vi kan se og snakke med vores elever – uden mål, uden læring, bare fordi vi gerne VIL dem.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

Spontane klapsalver

I onsdags havde vi vores årlige juleklippedag. Morgensang med de fineste børnestemmer og klaver, nissehuer, duften af elevrådet der luner æbleskiver til hele skolen, glanspapir, limstifter, sakse og et smil fra en kollega med et underforstået – vi skal nok nå frem til jul.

På 7.årgang havde vi vores fire klasser samlet til info om dagen på vores store trappe i overbygningen. På smartboardet blev dagens læringsmål skrevet op. HYGGE, HYGGE, HYGGE. Herefter brød eleverne ud i spontane klapsalver. Ikke just den begejstring vi plejer at møde, når dagens læringsmål bliver præsenteret.

Eleverne brugte tiden til klassiske julesyslerier med at flette stjerner, tegne til julesange, flette hjerter og spise æbleskiver. Nå ja – der var der også lige nogle elever, som snoede DNA-strenge med mig.

Tankevækkende dag

Efter sådan en dag går jeg hjem med følelsen af smil og glæde. Men også dystre tanker om, hvad det er, vi byder vores elever til hverdag. Jeg er absolut ikke fortaler for, at alle dage skal være som juleklippedagen, men den præstationskultur, som vi har opbygget, er ulidelig for elever og lærere.

Jeg bøvler med livsduelighed og dannelse i naturfagene. De elever jeg har haft de sidste par år er så ekstrem fagligt dygtige, men de mangler livsduelighed og dannelse. Det er katastrofalt og i udgangspunkt min skyld. Men jeg har jo bare gjort hvad jeg er blevet bedt om … Fælles mål, nationale test og høje karakter.

Lad december måned stå i livsduelighed og dannelsens tegn. Lad os for en stund glemme læringsmål, test og krav. Lad os undervise, så eleverne klapper spontant efter timen.

Glædelig december til alle gode kollegaer i den danske folkeskole.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Da læringsmål blev til spontane klapsalver

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS