Censorrollen har en unfair skyggeside

Lærere er begejstrede for at være censor.

I en ny undersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen fortæller 92 procent af de lærere, der har været kommunal censor inden for de seneste tre år, at de har oplevet censorrollen som positiv eller meget positiv. Samme svar lyder fra 85 procent af de lærere, der er udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet som beskikkede censorer.

 At være censor beskrives som et frisk pust. Mange lærere finder den sparring og inspiration i at være censor på andre skoler, som de kan savne i hverdagen. Opgaven ligger på et træls tidspunkt for mange lærere, fordi det er oven i forberedelsen af afgangsprøver for deres egne klasser. Men langt de fleste er glade for at være censor alligevel.

Det ligner en ren solstrålehistorie. Men den har en skyggeside. Og den er vigtig, selv om det måske kan lyde lidt fagforeningskedeligt: Der er nemlig hverken nok timer eller løn til at dække den indsats, det kræver at være censor.

Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange timer en lærer får tildelt til at være kommunal censor. Halvdelen af censorerne i fagbladet Folkeskolens undersøgelse har været nødt til at bruge mere tid, end der var afsat.

Der har også været uklarhed om, hvornår lønnen til de beskikkede skriftlige censorer udbetales.

Samlet er der brug for klare regler og rammer. Det er unfair og uigennemskueligt, som censorrollen honoreres i dag. Det er spild af hjerteblod. Bare fordi man elsker en opgave, så skal man ikke arbejde gratis.