Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Brug forældreintra!

Mange lærere er selv forældre til børn i skolen og har ret til at ytre sig som forældre. Brug den ret nu!

Niels Chr. Sauer
Niels Chr. Sauer Tidligere lærer og fast debattør hos Fagbladet Folkeskolen
1 kommentar
25. februar 2013, kl. 22:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

SÅ er det nu, kære lærere! Indenfor de næste par måneder kommer vi ud i den værste orkan vi nogensinde har oplevet i jobbet. Skal vi slippe bare nogenlunde helskindet igennem det, må vi alle sammen tage fat der, hvor vi står og med de redskaber, vi har.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Forældrene sidder i stormens øje. Det er først og fremmest kampen om deres gunst, der bliver afgørende. Det er stærkt opmuntrende, at Epinions undersøgelse af forældrenes holdning til spørgsmålet om mere eller bedre undervisning viser et klart flertal på 75 % for kvalitet imod kvantitet. Kun sølle 6 % vælger kvantitet fremfor kvalitet. Her overfor står en opinionsundersøgelse blandt ’danskerne’ – altså ikke kun forældre til børn i skolen – der viser at 6 ud 10 vil have mere undervisning ud af lærerne, men de har altså ikke taget stilling til spørgsmålet om undervisningskvaliteten. Jeg er sikker på, at hvis man spurgte alle danskere: Hvad vil I helst have, en skole hvor eleverne får mere eller bedre undervisning? – så ville der v ise sig et klart flertal for bedre undervisning.

Mange lærere er selv forældre. I har adgang til forældreintra på jeres børns skole, og i forældreintra er der et debatforum. Jeg vil hermed opfordre alle lærere i den situation til skyndsomst at starte debattråde i forældreintra om den folkeskolereform, der er under opsejling, finansieret gennem forringelse af lærernes arbejdsvilkår. Slå ikke så meget på lærernes interesser, selv om vi ved, at de er sammenfaldende med børnenes. Slå på forældrenes (og lærernes) interesse for en skole der leverer undervisning af høj kvalitet, og slå på den udbredte modvilje imod en skole, der lægger beslag på jeres børn til 14, 15 og 15.30. Gå ud med en påstand om, at dygtige elever er produktet af dygtige og velfungerende lærere, og vend jer imod den heldagsdiscountskole, Antorini og konsorter er ved at påtvinge jeres børn.

I skal være meget forsigtige med, hvad I skriver i forældreintra på skoler, hvor I selv er ansat. Men ellers er der fri bane.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Brug forældreintra!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS