Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Brobygning i idrætsfaget

I år har vi for første gang lavet et samarbejde med det nærliggende gymnasium i idrætsfaget. Her underviser 3G’erne vores 7. + 8. klasser i forskellige atletikdiscipliner.

Foto: Privat/Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
15. september 2024, kl. 22:27
Start debatten

Inden sommerferien fik vi besøg af en studievejleder fra gymnasiet, som ønskede at udvide samarbejdet med vores skole. I stedet for udelukkende at afholde brobygning for 8.årgang engang i foråret, var ønsket blandt andet at samarbejde med skolerne i fag, som eleverne ikke bliver præsenteret for i den obligatoriske brobygning.

Mulighed for alternative øvelser

Valget faldt blandt andet på idrætsfaget, da dette er et fag, som eleverne ikke bliver præsenteret for i den almindelige brobygning. Desuden er det også en mulighed for evt. kommende studerende at se og afprøve skolens indbydende idrætsfaciliteter.

På vores egen skole er vi ret udfordret på faciliteter til indholdsområdet ‘løb, spring & kast’. Derfor er det også positivt, at vores elever bliver præsenteret for alternative øvelser, som ikke vil kunne lade sig gøre i vores daglige idrætsundervisning.

Undervisning af de studerende

Indtil videre har vores to årgange besøgt det nærliggende gymnasium to fredage i træk. Her har 3G’erne i mindre grupper undervist vores elever. Det har været en fornøjelse at følge den tilgang, som både elever og studerende har haft til denne form for brobygning. Normalt bliver folkeskoleelever, som er i brobygning, undervist af gymnasielærere. I dette tilfælde var det af de studerende selv. Dette gav noget særligt til undervisningen.

Relationen mellem gymnasieelever og folkeskoleeleverne spirede hurtigt, og det føltes anderledes, end hvis der havde stået en lærer. Det er vanskeligt at sætte fingeren præcis på, hvad det var der lykkedes, men der var hurtigt kemi.

En mulighed kan være, at studerende overfor elever retorisk kan skabe nogle genveje, som vi “voksne” ikke evner på samme måde. Sproget er anderledes hos en på 18-19 år, og som elev er der ganske sikkert en hurtigere forbindelse til vedkommende, hvis budskabet omkring undervisningen er klart og tydeligt.

Vi har haft en rigtig god oplevelse med den elevbårne gymnasieundervisning indtil videre, og jeg håber på sigt, at det kan sprede sig til andre fag.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er at dele refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning:
trinehemmer@hotmail.com

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Brobygning i idrætsfaget

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS