Brænd for sagen

Kommentar til indlæg i Folkeskolen nummer 14 af Pernille Paaby med overskriften: Kære kommende kolleger

Virkeligheden langt fra seminarieverdenen! Læreruddannelsen er for ringe. For lavt fagligt niveau! Lærerne for dårlige! Skolen er gammeldags! Umuligt at gennemføre den ny folkeskolelov! Skolen mangler ressourcer! Lærerne er udbrændte 60'ere hele bundet! Børnene er skoletrætte i 1. klasse. Den ny børnekarakter. Danske børn er de dårligste læsere og så videre.

Dette er et lille uddrag af det, man får smidt i hovedet som (nyuddannet) lærer, det kræver stort overskud ikke at 'brænde ud', før man overhovedet får arbejde i folkeskolen og begynder at 'brænde'.

Når jeg tænker tilbage på min uddannelse og sammenholder det med min hverdag som klasselærer i en 1. klasse og som engelsklærer i 5. og 6. klasse, var der flere kvalifikationer, jeg kunne have ønsket mig.

I mit tilfælde har min personlige 'efteruddannelse' (i form af selvstudium) drejet sig om følgende emner:

- Læseindlæring

(metoder, strategier, normaludvikling, afvigere, sproglig opmærksomhed plus hvordan formidles det til forældrene?)

- drama

(pædagogisk drama burde være obligatorisk på semi, mennesker lærer gennem oplevelse og indlevelse)

- forældrekontakt

(hvad, hvordan + taleteknik, og hvordan aktiverer vi forældrene, som ikke nødvendigvis kender hinanden i forvejen?)

- konfliktløsning

(en lærer optræder flere gange dagligt som 'dommer' i børnenes kontroverser)

- truede børn

(hvornår og hvordan griber man ind?).

På seminariet havde jeg blandt andet engelsk som liniefag, hvor vi diskuterede (det vil sige læreren holdt monolog) romaner, terpede grammatik og havde et fonotikkursus. Efter min mening havde det været vigtigere at få os i tale, men det skulle være så højlitterært. Fååbnede munden, vi andre manglede mod. Da jeg var færdiguddannet, fik jeg en 4. klasse i engelsk. Jeg brugte masser af energi på at sætte mig ind i engelske sproglege, lære rim, sange og remser udenad, og mine elever var vilde med det. Ville det gå ud over fagligheden at 'løse op' med nogle lege og rim i engelskundervisningen på seminariet? Det er jo oven i købet fagdidaktik!

For at opnå sammenhæng mellem uddannelse og virkelighed mener jeg, at man må tænke i projektarbejder og så indskyde nogle intensive kursusperioder, for eksempel læseindlæring (i folkeskolen stavetræning, atlasøvelser, læsekursus eller lignende). Projektarbejde er eller kan være tværfagligt alt afhængig af emnevalg, problemformulering og fremlæggelsesform.

Til sidst har jeg lyst til at besvare spørgsmålet om, hvilke kvalifikationer jeg ønsker mig af mine kommende teamsamarbejdspartnere: I skal brænde for en sag. Forstå vigtigheden af, at vi muligvis er nødt til at diskutere os frem til fælles mål og formål med undervisningen. Ikke bære nag og kunne se egne fejl. Sammen skal vi udvikle et forum, hvor vi kan diskutere, have tillid, give hinanden styrke både fagligt og menneskeligt. Vi skal kunne komme frem med det, vi syntes mislykkedes, så det ikke 'sætter sig'.

Men dette er jeg ikke så meget i tvivl om, at en nyuddannet vil være indstillet på, måske er det mere relevant, at den nyuddannede stiller krav til os!

Tonie Kristoffersen

Roskilde