Bliver undervisningsplaner brugt i praksis?

En overdetaljeret tidsrøver?

Det er logisk, at undervisningsplaner skal bruges til at danne et overblik over skoleåret i forhold til forskellige forløb, læringsmål, viden- og færdighedsmål, evaluering osv. Man har gode intentioner, når man pligtopfyldende gennemtænker, og konstruerer den plan, som skal forme det kommende skoleår på alle områder.

Alligevel kan jeg godt blive i tvivl, om det virkelig bliver udført i praksis? Selvom lektionsplanen er forbeholdt de praksisnære detaljer, føler jeg, at undervisningsplanen også hurtigt kan ende med alt for mange overdetaljerede uddybninger for nu at sikre sig, at det er vellykkede undervisningsforløb.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der er for mange punkter, som skal udfyldes og udføres i undervisningen, når man sammenligner med, hvor lidt undervisningen reelt set fylder i skyggen af planlægningen? Kan det overhovedet udføres i praksis?

Overflødigt eller uundværligt?

Heldigvis er der mange måder, at lave en undervisningsplan på. Mange lærere starter med den overdetaljerede udgave, men som i takt med mere erfaring ender med at opgive den overambitiøse plan og konstruere den undervejs, fordi det på forhånd er svært at planlægge, hvor lang tid hvert forløb f.eks. fylder.

Men hvis den alligevel skal justeres, eller bliver konstrueret undervejs i skoleåret, er den så i virkeligheden ikke overflødig? Spørgsmålet er, om målene ikke sagtens kan udføres, selvom de ikke er sirligt nedskrevet?

Undervisningen er måske i virkeligheden alt for dynamisk til, at undervisningsplanen kan overføres til praksis, og derfor synes jeg godt, det kan ende med, at man føler at undervisningsplaner på den baggrund er overflødige, og er for svære at udføre, når jeg i sidste ende står i en lektion på kun halvanden time.