Bibliotekstimer er også undervisning

Til Bertel Haarder: I Folkeskolen nummer 17 kommenterer du et interview med den stressramte lærer Lise Clausen. Du har en række kommentarer til hende, blandt andet:

»... det er trist at høre din historie. Jeg forstår godt, at du ikke synes, at det er fair, at du underviser 24 timer om ugen i de store klasser og får nøjagtig den samme tid til forberedelse som din kollega, der er skolebibliotekar og derfor kun underviser otte timer om ugen«.

Dagen efter din kommentar i bladet fik jeg følgende mail fra en skolebibliotekar:

»Kære CC. Efter at jeg har læst Folkeskolen fra denne uge og især artiklen 'Når fokus forsvinder, skrider det', blev jeg lidt forundret og ærgerlig.

Hvordan kan vores kolleger rundt om stadig tro, at vores bibliotekstimer ikke er undervisning og derfor kræver forberedelse? Hvordan kan vores minister udtale sig sådan?

Jeg bliver ked af at høre dette, når jeg ved, hvor meget arbejde der er på biblioteket, og hvor meget tid vi bruger til undervisning og forberedelse på skolebiblioteket«.

Kære Bertel Haarder. Jeg bliver også forundret og ærgerlig over din kommentar.

På BogForum i november sidste efterår var du på Danmarks Skolebibliotekarers stand for at overrække Undervisningsministeriets Skriverpris. Ved den lejlighed gav jeg dig et eksemplar af vores pjece »Skolebiblioteket som læringscenter - en udvikling til fremtiden«. Du spurgte mig, om det var noget, vi ønskede. Jeg svarede dig, at det var den udvikling, der var i gang i mange kommuner landet over. Du lovede mig at læse pjecen.

Tror du virkelig, at der findes skolebibliotekarer, der går og lopper den med otte undervisningstimer med fuld forberedelse?

Lise Clausens historie er en ulykkelig historie, og jeg kan ikke lade være med at bemærke, at det er »din« skole, som hun har forladt. Skolebibliotekarer eller ej.