Betydningen af uddannelse

God uddannelse har enorm betydning for den enkelte og for kommende generationers evne til at opbygge samfund, der kan sikre alle indbyggere et godt og spændende liv. Et samfunds investering i uddannelse kommer mangefold igen, mens det modsatte vil sætte et samfund bagud med en frygtelig langtidsvirkende effekt. Det er først de kommende generationer, der vil komme til at bære præg af den gennemførte investering – eller af manglen på samme.

Det er meget vigtigt at huske på det. Især i den krisetid, vi står i.

Det er også nødvendigt, at der sættes et videre og bredere nationalt perspektiv på nødvendigheden af at sikre kvalitet i uddannelsen. Det er ikke tilfældet i øjeblikket, hvor den enkelte kommune slås for at få den kortsigtede økonomi til at bære og få »nu og her«- budgetterne til at balancere.

Investering i god uddannelse begynder med at sikre lærerne mulighed for at gennemføre god undervisning. Det sker ved efteruddannelse og styrkelse af de faglige miljøer i form af resursepersoner med viden i fagene og i særlige pædagogiske områder, som kan rådgive kollegaerne. For hver gang en kommune eller en skole foretager den slags nødvendige investeringer, så sænker det den gennemsnitlige undervisningsprocent for det samlede lærerkollegium. KL har haft en enøjet kampagne, som har handlet om, at undervisningsprocenten skal være så høj som muligt. Efter at debatten har raset i noget tid, er det vist tydeligt for alle, at KL's dagsorden handler om, at færre lærere skal nå at undervise det samme antal lektioner. Det vil betyde nedlæggelse af endnu flere lærerstillinger.

Det vil betyde mindre kvalitet i den undervisning, som gennemføres. Lærerne skal bruge mere tid i klasselokalerne og mindre tid på videndeling, sparring med resursepersoner, samarbejde med hjemmene og efteruddannelse. Det er alt sammen aktiviteter, som vi entydigt ved fra forskning vil fremme kvaliteten i den gennemførte undervisning. Hvis disse aktiviteter spares væk, vil øvelsen betyde mindre kvalitet. Men betyder den så i det mindste ikke, at der kommer en bedre økonomi? Måske – på den helt, helt korte bane. Men så heller ikke længere. De fyrede lærere skal have understøttelse i stedet for at gøre gavn for eleverne i skolen. De skal måske have boligsikring, og der går flere penge til lønninger på jobcentrene, jo flere der skal igennem det system.

Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Der er nødt til at komme et mere langsigtet perspektiv på kvalitet i uddannelserne end det, vi er vidne til i øjeblikket.