Bedre sent end aldrig, Stampe

Jørgen Stampe har i sit otium læst noget om værdsættende samtaler og opfordrer derfor i Folkeskolen nummer 8 undertegnede til at formulere mine bekymringer som ønsker og drømme. Således foranlediget skal mit første ønske være, at Jørgen Stampe en dag lærer at lytte så meget til dem, han er politisk uenig med, at han i det mindste er i stand til at referere dem.

Stampe refererer mig for i nummer 6 at have ment, at DLFs professionsstrategi står og falder med, om det lykkes at nedkæmpe testmonsteret. Enhver kan ved selvsyn konstatere, at min pointe var tæt på at være den modsatte. Jeg skrev blandt andet: »... med blikket stift rettet mod testmonsteret overser vi, at ikke blot lærernes metodefrihed, men hele idéen om fællesskabets skole er ved at blive tromlet ned bagfra af den fleksible skoles krav om rummelighed og individualisering«.

Når lærernes metodefrihed nu er så ilde stedt, skyldes det ikke mindst, at Jørgen Stampe gennem den årrække, hvor han førte det store ord for DLF, bevidst fravalgte denne slagmark.

Som Stampes kollega gennem fire i øvrigt behagelige år i hovedstyrelsen kan jeg garantere, at han ikke kan undskylde sig med, at han ikke kendte til den. Måske skulle han dengang have dyrket den værdsættende samtale lidt mere. Dog, bedre sent end aldrig.