Bedre at ændre læreruddannelsen

Seminariet i Aalborg vil begrænse det frie valg af liniefag, som eksempel er nævnt faget hjemkundskab.

Jeg har hørt, at der med den nye læreruddannelse med fire liniefag er sket en markant stigning i antallet af studerende, der vælger hjemkundskab. Det er på flere seminarier ikke ualmindeligt med 40 lærerstuderende per årgang. Så stor mangel er der vist ikke på lærere i dette fag.

Da jeg i sin tid startede på seminariet, havde jeg ikke gjort mig mange tanker om, hvilke to liniefag jeg skulle have - da vi senere skulle vælge, var jeg landet ved engelsk og historie, men en samtale med en fjerdeårsstuderende med netop denne kombination fik mig til at tænke mig om en ekstra gang, hun var nemlig dødtræt af at sidde med næsen i en bog så meget, som hun var nødt til.

Jeg gennemtænkte derfor samtlige de fag, mit seminarium tilbød, og endte med ud over de to andre at have hjemkundskab på listen. Med hendes ord i baghovedet blev det valgt.

Jeg har aldrig fortrudt det. Tilfældigt - men heldigt.

Men med fire liniefag i læreruddannelsen er timetallet per fag blevet noget mindre. Skal fagligheden holdes på samme niveau som før, skal en meget større del af stoffet klares på egen hånd. Det er, tror jeg, med til, at så mange vælger hjemkundskab som det fjerde liniefag. De kender faget som et praktisk og hyggeligt fag fra deres skoletid og vælger et fag, der ikke virker bogligt for dem, uden at have gjort sig klart, hvad det indebærer at skulle undervise i det.

Hjemkundskab er et godt og vigtigt fag, timerne er ofte rare, men det er meget krævende at undervise i.

Noget kan man lære på seminariet - teorien og håndværket, men evnen til at organisere og strukturere, til at have overblik og at træffe hurtige beslutninger - ofte under tidspres - og alligevel bevare roen hører bestemt også med til jobbet.

Jo bedre man er til teorien og håndværket, jo nemmere går det med resten. Og så er vi tilbage ved læreruddannelsen.

Hvis man ikke skulle have fire, men kun tre liniefag, ville der blive mere tid til fordybelse i det enkelte fag, og hvis mine tanker er rigtige, ville færre være nødt til at fylde op på skemaet med hjemkundskab - seminariernes problemer ville blive mindre, og de lærere, der kom ud i folkeskolen, ville være bedre rustet til at undervise i deres fag.

Birgitte Hammeleff

lærer med hjemkundskab, Otterup