Bananrepublik og gangstervælde

Regeringen vil finansiere sin folkeskolereform ved at tvinge lærerne til at undervise mere og forberede sig mindre. KL er dens villige håndlanger. Selv om begge parter benægter, er der ingen tvivl om, at lærerne er udsat for et koordineret angreb. En sådan alliance mellem statsmagt og arbejdsgiver får os normalt til at tale om bananrepublik.

Nok er taktik en del af det politiske spil, men KL med Michael Ziegler i spidsen fører sig frem som en flok politiske gangstere sendt i byen af Godfather med carte blanche til at nakke alt og alle, der står i vejen. Som patologiske lystmordere drøner Ziegler og KL-banden rundt med hvinende dæk og strittende maskingeværer, mens de plaffer løs på de selvsamme aftaler, de indgik for tre år siden med DLF i fordragelighed og gensidig forståelse.

Det kommer der måske et »godt« overenskomstresultat ud af i KL's øjne. Men ikke en bedre folkeskole.

Tror KL og regeringen, at de med deres respekt- og saglighedsløse bøllebrutalitet kan banke 53.000 lærere til at arbejde konstruktivt med hjerte og lyst for en karikatur af en skolereform, de har fået påtvunget af pædagogiske amatører på Christiansborg og selv skal finansiere?

Og tror de, at lærerne vil glemme ydmygelsen og forhånelsen, og at alt bagefter vil blive som før, så KL og DLF igen kan tale sammen i tillid og respekt?

De bliver klogere. Ved at vælge den despotiske magt til vælger KL og regeringen tilliden og respekten fra og lægger gift ud for et ethvert konstruktivt samarbejde med lærerne mange år frem i tiden.

Samtidig afmonterer de den rest, der måtte være tilbage af »kald« i lærergerningen. Jeg er ikke den samme lærer i dag som for et halvt år siden. KL og regeringen har slukket gnisten i mig. Jeg er ikke længere lærer af lyst, men af nødvendighed. Noget skal jeg jo lave. Min arbejdsgiver kan se frem til at få mærkbart mindre ud af mig end hidtil. Men det er sådan, KL og regeringen vil have det. Og så får de det sådan.

KL og regeringen gør ikke »en god folkeskole bedre«. De skyder den i knæskallen. Og jeg agter ikke at agere krykke.