Bagsmæk til Larsen

Der er ingen grund til at tage pippet fra de mange pædagoger og lærere, som har fundet inspiration i Howard Gardners differentierede syn på vore evner, som lektor Steen Larsen forsøger i 'bagsmækken' i Folkeskolen nummer 6. Teorien er en inspirationskilde for praktikere, men teorier om multiple intelligenser, hvoraf Gardners er en af dem, er også en seriøs udfordring for teoretikere.

Steen Larsen kan have ret i, at man kan få et tvetydigt forhold til Gardners teori: at der findes mange besynderlige udlægninger, at Gardner på væsentlige områder ikke er særlig klar, og at teorien stadig er problematisk. Men Steen Larsen glemmer i sin kritik, at hjernen har to måder at forarbejde information på: en analog, som han kalder for trinløs, og en digital, som netop er den adskillende forarbejdning, der er en forudsætning for at skelne mellem de forskellige kompetencer, som Gardner kalder intelligenser. Kategoriseringen er heller ikke håbløs, hvis man vælger, at hver enkelt kompetence har et eller flere kerneområder eller moduler; det er centrale enheder og lukkede systemer, som er enestående for hver af de syv kompetencer og dermed en slags grundniveau for en udvikling. Alle er bekendt med en glidende overgang mellem musik og sprog; man kan sige nej på mange måder, og netop her modulerer musikken sproget, men forudsætningen for at kunne skelne mellem disse to kompetencer ligger i den adskillende forarbejdning. Gardner er ikke den eneste, der arbejder med en teori om multiple intelligenser som et alternativ til den gamle teori om, at intelligens er en enhed. Personligt finder jeg slet ikke, at disse to synsmåder på intelligens er uforenelige.

Kjeld Fredens

udviklingschef

Vejlefjord Centret