Atten, nitten, tyve tyve

Nyt år, nye muligheder. Nyt årti, flere nye muligheder – eller hvordan? Er det ikke bare et år som alle de andre? Da årtusindeskiftet stod for døren, var der ikke den højt besungne mulighed, der ikke gemte sig i spåkonens skørter. Desværre er verden blevet en smule mere pragmatisk siden de lalleglade halvfemsere. Mere selvcentreret, mere cost/benefit-analytisk og langt mere resultatorienteret. Der er hverken tid, lyst eller plads til de store eksperimenter. Undervejs er månen blevet en grøn ost og jorden atter flad. Men verdenshistorien har vel altid haft sine bølgetoppe og bølgedale.

Tænk – engang bekendtgjorde Kopernikus på indforstået lærd vis, at jorden IKKE var universets centrum. At have gennemskuet verden og alligevel gøre det så kun de allernærmeste ligesindede fangede den: dét må kaldes beskedenhed på et højt plan. Idag ville de fleste tage en sol-selfie med overskriften “Ha! Hvad sagde jeg!”.

Hvor er vi så nu? Bølgetop, bølgedal, eller et sted midt imellem? Måske vi selv skal ud og finde den båd eller det skib, vi vil erobre/møde verden med. Eller blot nøjes med at afsøge dens muligheder. Et nyt år og årti er, hvad det altid har været; blot endnu en tidshorisont. Men vi kan bruge det som påskud til at viske tavlen ren, starte på en frisk, begynde på ny, og det sindelag giver unægtelig nye muligheder. Godt nytår!