Når skolens skriveundervisning bruger evalueringskriterier, der overser skrivningens kommunikative formål, og som ikke har ord for de stilistiske træk, skriveren benytter for at nå dette kommunikative mål, så kommer mange svage skrivere i klemme.
Det er ikke muligt at skrive en tekst ud fra hensyn til sproglige fejl alene. Det er vigtigt at arbejde med selve det at skrive, så andre kan forstå det. Altså at gøre sig til læser af egen tekst.
Steve Graham og Karen Harris har forsket i effekten af undervisning i forskellige skrivestrategier ved at sammenholde flere metaanalyser af eksperimentelle og kvasieksperimentelle effektstudier. Ud fra kriterier om forsøgenes størrelse, resultaternes signifikans og den målte effekts størrelse fandt de fire hovedanbefalinger for undervisning i skrivestrategier (Harris et al 2009, 141):
1. Undervis i strategier for planlægning, korrekturlæsning og redigering
2. Sæt klare og konkrete mål for skriveprocessen
3. Hjælp skrivere med at lære at skrive udbyggede sætninger
4. Igangsæt aktiviteter, der hjælper skrivere med at samle og organisere ideer før skrivning
Effektstudier af Self-Regulated Stategy Development
Graham og Harris har udviklet en model til skriveinstruktion de kalder Self-Regulated Strategi Development. Siden 1985 har 15 eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle effektstudier undersøgt modellens effekt på kvalitetsudviklingen i elevernes skriveprodukter, her af er 8 studier foretaget af forskerne selv. Effekten i forhold til kontrolgrupper blev målt i standardafvigelser og viste en gennemsnitlig afvejet effekt på 1,20 ved interventionens afslutning. Ikke alle interventioner havde opfølgende effektmålinger, men de der havde, viste tilsvarende stor effekt (Harris et al 2009, 143). I sammenligning med andre instruktionsmetoder, der ikke inkluderede SRSD, viste interventionen dobbelt effekt ved gruppeforsøg (Graham 2006, 204)
De seks forbundne trin i SRSD
Instruktionsmetoden SRSD består af seks forbundne trin, der tilsammen udgør en ramme om instruktion i selvregulerende strategier for skriveprocessen. I praksis er det ikke nødvendigt at følge samtlige trin i den givne rækkefølge idet hvert trin har unik værdi for skriveudviklingen (Harris & Graham 1996, 5).
Første trin består i at udvikle og aktivere den nødvendige viden om skrivning ved at læse tekster i den genre, man gerne vil arbejde med og diskutere strategier omkring teksten og forfatterens skriveproces.
Andet trin består i at diskutere den fundne strategi i forhold til egen tekstproduktion. Igennem selvevaluering af strategiens brug i egne tekster og samtale afdækkes hvilke dele af den fundne strategi er aktuelle at videreudvikle og følge op på i den individuelle skriveudvikling.
Tredje trin består i at modellere brug af den nye strategi under skrivning og selvevaluering. Denne modellering kan foregå gennem undervisning eller ved elevsamarbejde.
Fjerde trin består i udenadslære beskrivelsen af den fundne strategi. Alle elever bør kunne beskrive strategien med egne ord uden skriftlig støtte før strategien kan betegnes som sikkert indlært.
Femte trin består i at understøtte den nye strategi med selvevaluerende materialer, udfordrende og passende målsætninger, visuelle prompts i lokalet og i elevernes materialer. Den nye strategi skal understøttes - ikke opretholdes gennem ydre stimuli. Derfor er det vigtigt at de ydre prompts til den nye strategi gradvist nedtones.
Sjette trin indtræffer når den nye strategi er på plads og eleven selvstændigt mestrer den – med periodiske opfriskninger. Nu er det tid til at drøfte en plan for at fastholde denne strategi fremover og sikre at den bliver generaliseret og finder bred anvendelse (Harris et al 2009, 148).
Et eksempel på en strategi for skrivning af episke tekster er denne berettermodel.
1. Hvem er hovedpersonen/hovedpersonerne?
2. Hvor foregår historien?
3. Hvornår foregår historien?
4. Hvad vil hovedpersonen?
5. Hvad sker der når hovedpersonen/hovedpersonerne forsøger?
6. Hvordan slutter historien?
7. Hvad føler hovedpersonen/hovedpersonerne?
For mere teori og flere metoder se vedlagte, der desværre er skrevet med moderne kommatering...
At turde læse sit eget skriveprodukt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.