At tage hensyn eller ej – det er spørgsmålet

I februar skrev jeg her på bloggen om Kenneth Bøgh Andersens 'Djævlens lærling' og om et hold forældre, der ikke ville have, at deres barn læste bogen. Jeg stillede spørgsmålet, om vi skal tage hensyn til elevernes religion, når vi vælger undervisningsmaterialer.

Kommentarerne til indlægget var både her og på Facebook med få undtagelser imod, at man skal indtænke elevernes religiøsitet i sit materialevalg.

Det er umiddelbart også nemt at svare sådan, når man ser på sagen rent principielt. For religion skal ikke være bestemmende for skoledagen.

Men når man står ude i virkeligheden, kan det nogle gange føles svært. For hvad skal læreren i topbilledet gøre? Vedkommende står med en 1. klasse med to vidner i og ved ikke, hvordan undervisningen skal gribes an i forhold til Halloween og jul.

Spørgsmålet er måske større end et spørgsmål om det enkelte forløb. Det er måske i virkeligheden et spørgsmål om, hvor rummelig folkeskolen skal være. Vi skal indiskutabelt leve op til formålsparagraffen, der både taler om fortrolighed med dansk kultur, om demokrati, ligeværd og åndsfrihed.

Hvordan gør vi så det?

Skal undervisningen indrettes efter et lille mindretal, fordi man vil tage hensyn? Skal den indrettes efter flertallet, fordi det er flertallets værdier, vores skoles formål hviler på?

Skulle jeg kommentere på ovenstående opslag, ville jeg nok svare, at læreren skal gennemføre sin undervisning som planlagt.

Julesange er en del af den danske kultur. De ældre sange fortæller om, hvordan man holdt jul tidligere, og julekalendermusik fortæller noget om dansk kultur, idet vi er et af de få lande i verdenen, der har tradition for julekalendere for børn (og voksne) i 24 afsnit i december. Måske kan man af hensyn til mindretallet også tage et par vintersange, så de kan synge med?