Arh der, jeg siger fra her!

120 minutters skideballe. Så gik der endnu en arbejdsuge, hvor relationen mellem mig og mine elever blev sat på prøve. De ved godt, at de kun må være i deres eget klasselokale, et skarpt afgrænset område ude foran lokalet eller ved et bord, så længe de har en dunk sprit og en klud med. I pauserne er gangene kun til gennemgang, og eleverne må ikke ses med deres venner fra naboklasserne. Det er meget svært for dem at forstå og efterleve, så endnu en arbejdsuge er nu gået, hvor mine to timers tilsyn – pause mellem undervisningstimerne – er gået med at skælde ud.

Jeg forsætter med at skælde ud, da jeg sætter mig foran computeren og skal lave videre på min årsplan i historie. Det viser sig, at hen over sommeren er min undervisningsportal blevet skiftet ud. Alt, hvad jeg og eleverne har brugt af kilder det seneste skoleår, har vi pludselig ikke adgang til længere. Til gengæld viser det sig, at den nye historieside fremhæver sig som et supplement til en grundbog. Grundbog? Det er altså mange år siden, den er blevet udskiftet med digitale grundbøger. Jeg skal også lige være opmærksom på, at eleverne med deres nye Chromebooks ikke kan se relevante dokumentarklip på YouTube. Det tillader opsætningen nemlig ikke.

Desperat klikker jeg væk fra erstatningssiden og søger efter noget genkendelig i mit arbejdsliv, men det viser sig, at også Minuddannelse er fjernet og erstattet med Momo. Dette skal jeg nu også sætte mig ind i samtidig med eleverne. Så er vi da fælles om at træde vande og lærer noget ny sammen og samtidig. Det giver en følelse af fællesskab, men jeg kan også mærke, at de ikke længere ved, hvem der skal lede og undervise.

Træt i hovedet griber jeg fat i Aula – min arbejdsmæssige kommunikationsplatform, hvor beskeder forsvinder og søgefunktioner nærmest ikkeeksisterende. Overblikket – som de har valgt at kalde opslagstavlen – er et virvar af 'gule sedler'.

Jeg overvejer at skrive en besked til min skoleleder om min arbejdssituation, men ved ikke helt, hvor jeg skal begynde eller slutte. Jeg begyndte for 20 år siden som lærer i folkeskolen, men lige nu har jeg mest af alt bare lyst til at slutte.