Arbejdstilsynet må ind

I Folkeskolen nummer 33 er overskriften på det første læserbrev 'Et skoleeksempel'. Efter at have læst læserbrevet skrevet af Marianne Pedersen, Lundtofte Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune, så kan man passende spørge: Et skoleeksempel på hvad? Efter beskrivelsen af de gener, som kollegerne på nævnte skole må gennemleve under en byggesag, må svaret være: Talentløs ledelse hele vejen rundt lige fra entreprenørfirma, med alt hvad det indebærer, kommunale forvaltninger og politikere, som er involveret. Det bliver ikke bedre af, at der i den pågældende kommune næsten ikke er den skole, som ikke skal gennemgå gennemgribende forbedringer og ændringer efter års misligholdelse af bygninger og inventar til stor frustration for ansatte til følge.

Blot et enkelt eksempel fra min egen tid. Da jeg blev udfaset efter 39 års tjeneste, var det allerede 30 år siden, at der var tilsyneladende seriøse planer om renovering af en skole, der blev opført i 1933. Naturligvis blev det gennem årene til nogle lapperier, heraf et enkelt større, men langtfra et gennemført og fremsynet et. Som ansat følte man sig helt til grin, men alligevel levede man videre på den sædvanlige ydmyge lærerattitude: Vi vil ikke så gerne lægge os ud med nogen af autoriteterne i kommunen. Det var nok ret klogt, for kaldte man en skovl for en skovl og en spade for en spade, så havde man for alvor stemplet sig selv som kværulant og ikke samarbejdsvillig. Jeg prøvede det selv.

Marianne Pedersen har tydeligt nok svært ved at forlige sig med situationen og foreslår for at finde frem til de ansvarlige for rodet spagfærdigt, at hun da gerne vil invitere på en kop kaffe på skolen, så man kan løse dette dilemma, som skole(n)rne er havnet i. Man må antage, at lærernes tillids- og sikkerhedsrepræsentant er blevet konsulteret og har handlet, men skal det batte, så må lærerkollegiet ganske enkelt tilkalde Arbejdstilsynet. Men gør det nu. Lad være med at fortsætte med at tolerere elendige arbejdsvilkår, og lad være med at falde for fristelsen til på gammel kræmmervis at forvente/forlange økonomisk kompensation for generne. Hvad vil det sidste gavne eleverne, som vel ikke skal glemmes i en sådan sag?

Om der bør gøres ansvar gældende over for de ansvarlige og nogle hoveder ryge i denne anledning, er en helt anden sag, men det kræver mod hos politikerne, som ikke stiltiende burde være vidne til dette. Måske vil det tilstundende kommunevalg kunne hjælpe på rådløsheden.

Erik Oppenheuser Larsen

Kokkedal