Ambitiøst – seriøst?

Danske Professionshøjskoler har lanceret en Handleplan til en Bedre Læreruddannelse. Handleplanen er opbygget med afsæt i ti ambitioner. Ambitionerne er hver for sig gode – og de fleste svære at være uenige i. Hvem vil fx være uenig at, at læreren skal have en stærk professionel autoritet og kunnen?

En hel anden snak er indfrielsen af ambitionerne. Her vil en del afhænge af, hvordan de politiske vinde blæser. Andet er ledelserne af læreruddannelsen selv ansvarlige for. Her må de vise, at det ambitiøse kombineres med det seriøse. Hvis man virkelig mener det, må man gøre det ordentligt.

Tag nu fx forslaget om, at de studerende skal have mulighed for kun at tage to undervisningsfag (mod i dag tre) for at ”understøtte den faglige fordybelse”. Det er da en klar melding og vel også et udtryk for, at man har lyttet til censorformandsskabets kritik af et dalende fagligt niveau.

Men man må huske, at undervisningsfagene i læreruddannelsen ikke bare er pressede, fordi de studerende skal tage tre undervisningsfag. De er også under pres, fordi fagene har leveret undervisningstid bl.a. til specialiseringsmoduler, som i mange tilfælde er fjernt fra den faglige undervisning.

Det må ledelserne holde sig for øje, når de andre ambitioner skal indfris. Det er fint med kun to undervisningsfag. Men det bliver spil for galleriet, hvis tiden til at arbejde med faget samtidig indskrænkes.

I samme ambitionskatalog foreslår Professionshøjskolerne, at der laves et obligatorisk tværfagligt modul. Her er det vigtigt at huske, at tværfag ikke er undervisningsfag: Man bliver sikkert en bedre lærer, men ikke nødvendigvis en bedre dansklærer af at arbejde sammen med pædagogstuderende om udsatte børn.

Hvis ambitionen om faglig fordybelse er ment seriøst må ledelserne holde fast i det – også i den konkrete udmøntning: Tiden til det tværfaglige må hentes fra andre steder end undervisningsfagene.