Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Afrunding af EU-parlamentsvalget, historie på nye måder og en tur på Borgen

Et skoleår er gået, men rygterne går allerede på, at et nyt starter engang i august. I dette indlæg ses der nærmere på tre kursustilbud, som både ser fremad og tilbage. Kurserne er målrettet samfundsfags- og historielæreren – derudover er ét af dem tilmed gratis.

Jens Peter Olesen, Pixabay.

Foto: Turen går til Folketinget, men også til gamle dage og EU. Hvilket kursus vil du helst med på?
Lars A. Haakonsen
Lars A. Haakonsen Historie- og samfundsfagsrådgiver
Start debatten
1. juli 2024, kl. 08:06
Start debatten

Kurser til kulturfagslærere har ikke alle steder i skoleverdenen den højeste prioritet, og det er ærgerligt. Rundt om i landet afholdes der mange gode og fagligt relevante kurser, men flere aflyses grundet for få tilmeldte. Nedenfor ses tre supergode kurser, som bør få selv den mest stivnakkede leder til at ønske kulturfagslæreren en god kursusdag.

EU i undervisningen

EU-parlamentsvalget er overstået, men hvad blev resultatet egentlig? Vi kender det danske resultat, men hvordan er det nye parlament nu sammensat, og hvilke strømninger vil vi se fra det nye parlament? Det er blot ét af mange oplæg, som man kan opleve i enten Aarhus eller København, når DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet) inviterer til konference om ”EU i undervisningen”.

Jeg havde selv fornøjelsen af at deltage sidste år, og bliver det bare halvt så godt, så bliver det en meget lærerig dag. Konferencen foregår 11. september i Aarhus og ugen efter i København. Programmet kan ses her og bemærk venligst, at det er gratis at deltage – så bliver det ikke billigere.

Danmarks historie fra nye vinkler

”Historielærernes Dag” er efterhånden blevet en fast tradition i ugen efter efterårsferien. I Jelling foregår den onsdag d. 23. oktober, mens programmet gentages i Roskilde dagen efter. Dagen er arrangeret af CFU og HistorieLab. Årets tema er Danmarks historie fra nye vinkler.

Der ses nærmere på enevældige konger, bondeliv og stavnsbånd samt folkets og demokratiets udvikling. Udover fællesoplæg kan man vælge mellem seks forskellige workshops med forskellige temaer såsom AI i historieundervisningen og genstandsdidaktik. Se det spændende program lige her.

Turen går til Folketinget

Mandag d. 4. og 11. november åbner Folketinget dørene for samfundsfagslærerne. Kl. 10.00 starter det tætpakkede program, som bl.a. indeholder oplæg ved Folketingets egne folk, folketingsmedlemmer og sidst, men ikke mindst, gør Hans Engell os klogere på mediernes rolle på Christiansborg.

Du kan læse mere om denne tur til demokratiets højborg samt tilmelde dig via det lokale Center for Undervisningsmidler. Du kan finde dit lokale CFU på www.cfu.dk.

Det var tre kurser til os kulturfagslærere – og så krydser vi fingre for, at de lokale ledere sender os afsted, så vores elever kan få den nyeste viden om vores fantastiske fag.

Rigtig god sommer.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: l.haakonsen@yahoo.com

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Afrunding af EU-parlamentsvalget, historie på nye måder og en tur på Borgen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS