Afbureaukratiseringsøvelser

Regeringens såkaldte Monsterudvalg har peget på en række områder i folkeskolen, hvor en række parter mener, at der med fordel kan ske en afbureaukratisering, blandt andet kvalitetsrapport og elevplaner. Det foreslås herudover, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, ikke skal inddrages i forbindelse med dispensation eller vurdering af særlige vilkår ved de afsluttende prøver eller i forbindelse med dispensation ved de nationale test. I alle tre tilfælde lægges der op til, at enighed mellem forældre og skolens leder er tilstrækkeligt, og at PPR kun inddrages, hvis forældrene forlanger det.

For PPR er der ikke særlige problemer i at ændre på dette, men det er nok tvivlsomt, om der er megen afbureaukratisering i det. Fritagelse for test og prøver vedrører næsten kun elever i specialklasser og specialskoler samt enkelte enkeltintegrerede elever. Her er PPR i forvejen inde med årlige revisitationsmøder, og PPR og skolerne har allerede bygget stillingtagen til disse spørgsmål ind i disse møder, ligesom der er udarbejdet enkle standardskemaer. Hertil kommer hensynet til den ideologi, der ligger bag forslagene med krav om ligestilling for de handicappede, jævnfør udtalelser fra handicaporganisationerne og Det Centrale Handicapråd. PPR's medvirken er vel tiltænkt en rolle, der kan medvirke til at sikre dette, så forældrene ikke kun er afhængige af skolelederen.

Et mere omfattende undladelse af PPR-medvirken ved henvisning til specialundervisning, der ikke omfatter specialklasser og -skoler, vil kræve ændring af folkeskolelovens paragraf 12.2, som slår fast, at henvisning til specialpædagogisk bistand sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Gennemførelse af et sådant forslag vil virke meget forskelligt i de enkelte skoler og kommuner. PPR er selv interesseret i at arbejde sig hen til, at kun elever med omfattende vanskeligheder bliver formelle PPR-sager og dermed omfattet af gældende regler for henvisning, men omstilling af PPR's virksomhed til i højere grad at omfatte indirekte indsats i forhold til daginstitutioner og især skole er en proces, der vil tage tid og foregå i forskelligt tempo fra skole til skole og fra kommune til kommune. En lovændring vil ikke ændre praksis, men vil kunne give uønskede konsekvenser. I særlig grad frygter vi et øget pres på udskillelse af elever fra de almindelige klasser, blandt andet i sammenhæng med, at vanskeligheder hos børn opdages for sent, men også fordi styring af skolens specialpædagogiske resurser vil kunne blive underlagt andre hensyn end til de svageste børn.