Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

ADHD - eller hørenedsættelse?

Om Tidsskriftetet Specialpædagogik nr. 3 2012

Mette Friderichsen
Start debatten
7. maj 2012, kl. 19:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mette Friderichsen er ansvarshavende redaktør af Tidsskriftet Specialpædagogik.

ADHD – eller hørenedsættelse?

Hvis du ikke allerede har set det nye nummer af specialpædagogik, så glæd dig til at kunne fordybe dig i artiklerne om menneskers kommunikation og mennesker i særlige kommunikative situationer, og artiklerne om børn med psykisk udviklingshæmning.

Selv om du ikke beskæftiger dig med hørehæmmede, mennesker med taleforstyrrelse eller uden talesprog, så får du via artiklerne en enestående og god indføring i de fysiologiske og neurologiske forhold vedr. hørelse og tale, samt et eksempel på kommunikativ praksis overfor et menneske uden talesprog. Det er 3 af vores artikler der beskæftiger sig med dette, nemlig: Hanne Fuglsang Kloster ”Dysartri – en talemotorisk forstyrrelse” Birgit Bengtsson og Pernille Roug ”Simon råber” – om et Marte Meo-forløb med en dreng uden talesprog, og Keld Johannsens artikel ”Hørelse og indlæring”.

Alle artiklerne er lærerige men her fortæller jeg lidt om Keld Johansens artikel om hørelse og indlæring. Keld Johansen er Msc i psykologi og phD i pædagogik. Han beskæftiger sig med behandling af dyslektikere, og kursus og foredragsvirksomhed. Artiklen giver et grundig indblik i udviklingen af det auditive system, og i hvor stor betydning selv lettere hørenedsættelser og sproglige vanskeligheder har for et barns læringsvilkår. Det gælder især de følelsesmæssige og adfærdsmæssige udtryk børnene viser. Disse utryk kan få omgivelserne til at søge efter en ADHD diagnose, og i værste tilfælde overse hørevanskeligheder og sproglige vanskeligheder, og således også overse de kompenserende og pædagogiske tiltag børnene bør mødes med. Keld Johansen har i mange år beskæftiget sig med stimulation af børns og voksnes auditive sansning. Det er ikke en mirakelkur, men en metode hvor eleven gennem daglig lytning til individuelt tilpassede cd’er får stimuleret det auditive system, så de oplever helt eller delvis afhjælpning af vanskeligheder med at forarbejde lyd.

I nummer 3 kan du også læse 2 artikler om børn med psykisk udviklinghæmning: Nils Kaland skriver om adfærdsterapi mod angst hos børn med autisme. Artiklen fordyber sig i hvordan samtaler med henblik på at tage kontrol over egne følelser og adfærd, kan hjælpe denne særlige gruppe børn. Vinni Aarkrog skriver om cirkulære spørgsmåls virkning på den sociale læring hos elever med psykisk udviklingshæmning. Hensigten med cirkulære spørgsmål er at gøre eleven klogere på sit liv og udvikle forståelsen af et problem, og på denne måde få fornyede handlemuligheder.

Rigtig god læselyst. Nummeret kan købes via vores hjemmeside, som der er linket til andet steds her på siden.

Mette FriderichsenAnsvarshavende redaktør

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

ADHD - eller hørenedsættelse?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS