Det er dog op til den enkelte skole, i hvilket omfang dette sker, og i nogle tilfælde den enkelte lærer. Det kræver ikke de store udflugtsbudgetter at lave åben skole. Ofte kan lærerens kreativitet sætte mange ideer i spil og netværk med lokalsamfundet kan bære frugt i form af mange forskellige undervisningsforløb. Lokalsamfundet er den oplagte medspiller – og hvis vi snakker sundhedsfremme, så er det netop aktiviteter, hvor flere partnere er involveret, der er mest effektive.
I forbindelse med madkundskab listes her nogle eksempler ud fra en brainstorm med lærerstuderende:
- McDonalds til en snak om sundhed, markedsføring eller andet
- Gårdbesøg der bookes gratis gennem Landbrug og Fødevarer
- Danish Crown har en gratis besøgstjeneste
- Ved de danske kyster kan man gratis samle tang
- Vild mad er en app, hvor du i skoven finder ramsløg, skovsyre, skvalderkål, bøgeblade…
- I nogle fiskebutikker eller fiskebiler kan eleverne lære om fisk og få demonstreret en filetering eller eleverne kan gøre det selv
- Mange større byer har kiosker eller større markeder med etniske fødevarer, f.eks. Bazar Vest i Århus eller Street Food haller
- Den lokale bager kan vise deres bageri frem og fortælle om brødproduktion
- I kan i samarbejde med det lokale supermarked f.eks: Høre om deres overvejelser for placering af fødevarerne (de billigste er placeret nederst), undersøge deres forhold til økologi, tilbud, sundhed eller andet. Måske kan I tilrettelægge det så supermarkedet har tilbud på fisk ugen efter I har arbejdet med fisk i madkundskab.
Men det kommer helt an på hvilke aktører, der er i lokalsamfundet, og hvem der gerne vil spille med.
Åben skole handler om at forbinde den daglige skoleundervisning med oplevelser ude af huset og derigennem fremme læring.
Åben skole, den billigere version, der kobles til den enkelte skole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.