90-års fødselsdagen

Jeg undrer mig over den modstand, diverse og mange indlæg, der kommer fra Niels Christian Christensen og Vagn Madsen, er udsat for.

Hver torsdag, når jeg har læst alt andet i Folkeskolen, slutter jeg med læserbrevene fra ovennævnte.

Hvis der mod sædvane ikke er et eller flere læserbreve fra de nævnte herrer, får jeg den samme følelse, som da Danmarks Radio en nytårsaften for år tilbage brød en lang tradition og undlod at sende '90-års fødselsdagen'.

Jeg elsker denne lavkomiske, amatøragtige farce, hvor den virkelighedsfjerne autoritet sidder for bordenden og via for længst uddøde samfundsnotabiliteter forsøger at fastholde - for alle andre end sig selv - værdiløse traditioner. En fastholdelse, der udelukkende tjener til, at hun kan overleve i en verden i udvikling.

Tjeneren James, der konstant falder over samme forhindring, udøver efter bedste evne sin livsopgave, vel vidende at det til sidst resulterer i, at fortidens kraft ikke kan leve op til nutidens krav.

Der er ikke meget tilbage af denne genre. Så, Niels Christian Christensen og Vagn Madsen, fortsæt endelig skriverierne. Genren bliver jo ikke mindre komisk af, at den hentes fra virkelighedens verden.

Efterskrift. Selv om jeg tog realen med og derfor efter Vagn Madsens opfattelse ikke helt er på niveau med Klods-Hans, må jeg erkende, at jeg ikke forstår, at 'faglig fordybelse på tværs af fagene' er faglighedens modsætning.

Erik Aachmann

Tarm