1=1

For øjeblikket foregår der et intenst arbejde i den stribe af nationale faggrupper, hvor repræsentanter fra læreruddannelserne på de syv professionshøjskoler i hvert fag reviderer bekendtgørelserne for fagene, så der kan opnås et 1 = 1 forhold mellem skolens fag og læreruddannelsens fag. De lærerstuderende skal undervises i det, de skal undervise i i folkeskolen.

Og uanset fag skal de lærerstuderende nu lære at planlægge, gennemføre og evaluere en læringsmålstyret undervisning. Dét er det nye paradigme i samtlige de nye forenklede fælles mål for folkeskolens fag –således også i skolefaget kristendomskundskab.

Det kan alt sammen være udmærket men det er ikke nok, jeg mener der skal mere til :

De kommende lærere skal ligesom de nuværende lærere også lære at bruge deres faglige og pædagogiske fantasi til at gribe det i nuet opståede spørgsmål. Lære at lade oplevelsen efter en fortælling, en sang, et billede, en samtale stå og være overladt til den enkeltes videre fortolkning. Lære at veksle mellem forskellige faglige metoder og pædagogise arbejdsformer afhængig af elevernes forudsætninger. Lære at kunne skrotte det bundne læringsmål til fordel for det, der siger eleverne noget og som er relevant og betydningsfuldt for dem. Og i det hele taget lære fortsat at skabe en skole og en undervisning der engagerer og danner eleverne, så de med personligt engagement bliver aktive, kritiske og dygtige medborgere i vores demokratiske samfund.

Jeg håber inderligt, at der i 1 = 1 arbejdet gives plads til ovenstående, så lærerarbejdet ikke udelukkende reduceres til en færdighed i at tilrettelægge en læringsmålstyret undervisning, der blot sigter på at eleverne lærer dét, der er formuleret i målene, men at eleverne også som et resultat af undervisningen dannes til at stritte i mange retninger som på den blomstermark hvor de 1000 forskellige blomster blomstrer.