Inden I læser dette, skylder jeg at oplyse, at jeg netop er valgt ind i den2radios bestyrelse, og at jeg jævnligt medvirker i fagbogssamtalerne i udsendelsesrækken Ronkedorerne.
Nogle af folkeskolen.dk's læsere har endvidere haft mulighed for at følge Egon Clausens samtaler med Gamle Pædagoger, som er omtalt på Tænketanken Sophias blog.
I denne uge har fødselsdagsbarnet fokus på radiomediet, idet der kan findes udsendelser
om radioens pionerer: http://den2radio.dk/udsendelser/buen-og-gnisten-1/
om podcast: http://den2radio.dk/udsendelser/podcast-hvad-er-det/
om sampling: http://den2radio.dk/udsendelser/leg-med-lydbidder/
om begrebet lyd: http://den2radio.dk/udsendelser/taenkepauser-om-lyd-og-ro/
og med DR anekdoter: http://den2radio.dk/udsendelser/garvede-radiofolk-fortaeller/
Udsendelserne ligger fra 28. april til 4. maj på www.den2radio.dk, hvorefter de kan hentes i radioens arkiv. Her ligger i øvrigt flere tusinde udsendelser.
I en pressemeddelelse skriver den2radio om sig selv:
den2radio.dk - 10 ÅR PÅ NETTET
- i stadig live og fremgang
I maj 2008 stiftede en gruppe radiofolk en uafhængig medievirksomhed på nettet: den2radio.dk
Siden har den2radio med stadig stigende lyttertal produceret flere tusinde udsendelser i den public service tradition, hvorpå radioens idé hviler. Udsendelser om kultur og samfund, musik og litteratur, faglitteratur, Nordens forhold, Europa, historie, filosofi, i reportager, kommentarer, diskussioner, features og montager – kort sagt stof i alle genrer har radioen lagt ud på nettet til fri afbenyttelse i hele verden, hvor der tales og forstås dansk.
Uden mellemlederlag er vejen fra idé til udsendelse på den2radio kort og hurtig. Radioen har klaret sig med minimal administration, hvor hver udsendelse følges til dørs af producenterne selv.
Økonomisk har den2radio klaret sig igennem ved fondsmidler og andre tilskud, i alle 10 år uden offentlige penge.
den2radio takker særligt private fonde og institutioner, der har udvist radioen tillid og stillet nødvendige midler til rådighed for programproduktionen. Vi er også taknemmelige for de mange bidrag til vores støttekonto fra tilfredse lyttere. Uden disse økonomiske ofte generøse håndsrækninger havde den2radio næppe overlevet.
Ved det nye medieforlig håber den2radios bestyrelse og medarbejdere, at en påtænkt udvidet public service pulje vil se det som sin opgave at tilgodese et moderne, originalt og hidtil levedygtigt initiativ som den2radio, således at radioen fremover vil kunne foretage nødvendig teknisk investering og sikre driften.
den2radio har for længst erkendt umuligheden af finansiering ved radioreklamer i Danmark. Vi lægger først og fremmest vægt på uafhængigheden og kan i 10 året fremvise et holdbart public service alternativ til de store etablerede radiomedier.
den2radio har ingen kapital og ingen indtjenende virksomhed i ryggen og er uden andre interesser bag og uden andet sigte, end at producere og præsentere public service radio for alle.
den2radio fortsætter som hidtil med uge for uge at levere nye programtilbud.
For yderligere informationer kontakt den2radios formand Georg Metz mobil: 40638602
10 år på nettet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.