De små oprør

Indvandrerpigerne har takket være 24-års-reglen fået mulighed for et ungdomsliv med venindefjas, biografture og seriøse uddannelser. Nu skal de ikke bare giftes hurtigst muligt efter skolen med en mand fra familiens hjemland, men vente i mange år på at få børn og familieansvar. Det er nyt og farligt for »de gamle«, men spændende for pigerne. Og så har de brug for veninder og for voksne, som accepterer deres særlige situation som »klemte« mellem den danske ungdomskultur og forældrenes ideer om pæne piger.

Bogen beskriver piger og pædagoger i de pædagogiske klubber, der er specielt designet til indvandrerpiger.

Pigerne deler i stor udstrækning forældrenes værdier, men gør »små oprør« mod de mest forstokkede forbud. Her får de støtte i de særlige grupper, men også råd om at tage uddannelser og få lært noget, inden de skal giftes.

Bogen er især henvendt til lærere og socialpædagoger, som møder pigerne i det daglige. Her er bunker af gode råd om at bevare den professionelle distance og skaffe sig supervision, så man ikke drukner i pigernes problemer.

Bogen har mange gentagelser og unødvendige »oversættelser« af pigernes udsagn, der er fuldt forståelige uden antropologisk oversættelse.