Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

De nye landsbyer i Nahualá

Landsbyer i Guatemala blev ødelagt af en orkan i 2005. Nu er nye landsbyer bygget op med skole og sundhedsklinik

Helle Lauritsen
Start debatten
28. september 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Landsbyen hedder Chiquix. Det betyder rosentorne, og det virker som et passende navn. Livet er ikke let herude i Nahualá-området, hvor orkanen Stan ødelagde mest, da den hærgede Guatemala i oktober 2005. Det var her i Sololá-distriktet, at ødelæggelserne var værst. Flere hundrede døde, en hel by blev begravet i mudder, og tusindvis blev berørt af oversvømmelser og jordskred.

Folkeskolen nr. 25 2007

Guatemala: Rollemodeller

Guatemala: Skolearbejdet styrker kvinderne

Lyd og billeder fra forskolen i Paquip

Guatemala: Gik kun to år i skole

Forskolen har eksisteret i et halvt år og ser da heller ikke lige så etableret ud som den i Paquip. Der er ikke meget legetøj, men 30 af landsbyens børn er indskrevet og kommer dagligt. Der kunne være det dobbelte antal børn, men det kommer måske hen ad vejen, når børn og forældre opdager, hvilke aktiviteter forskolen kan byde på. Læreren fortæller i hvert fald, at børnene har kastet sig over legetøjet.

Vivamos Mejor (Et Bedre Liv til Alle) har etableret de nye forskoler i Nahualá-området, ligesom organisationen har hjulpet med genopbygning af landsbyerne, sundhedsklinik og majsmølle. Sundhedsklinikken har en assistent ansat, og en gang om måneden kommer en sygeplejerske, der blandt andet vaccinerer børnene.

I forskolens lokale hænger tandbørster. Mange af børnene har dårlige tænder, men her lærer de at passe bedre på dem. Underernæring er også et problem i denne del af Guatemala. Som i de andre forskoler er mødrene engageret med at organisere arbejdet sammen med læreren og forberede lidt frokost til børnene.

Det har været hårdt arbejde at bygge og etablere de nye landsbyer, men heldigvis er jorden bedre her, end hvor de kom fra - 12 kilometer væk.

Nahualá-området og forskolerne i landsbyerne Chiquix, Xeabaj I og Xeabaj II er nogle af de steder, der får glæde af de penge, der kommer ind fra U-landskalenderen 2007.

hl@dlf.org

Lyd og billeder på folkeskolen.dk

På folkeskolen.dk/guatemala kan man se billeder fra forskolen i Paquip og høre børnene synge. Læs også Ekstra på folkeskolen.dk: »Skolearbejdet styrker kvinderne«, »Rollemodeller« og »Gik kun to år i skole«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

De nye landsbyer i Nahualá

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS