De nationale test er skabt til lærerne og ikke til offentliggørelse

Tirsdag i sidste uge sluttede Skolestyrelsen en række seminarer rundt om i landet af, hvor man fortalte lærere om, hvordan de nationale test fungerer. Alle steder indledte chefkonsulent Jakob Wandall fra Skolestyrelsen med et oplæg om baggrunden for de nationale test. I modsætning til mange andre lande har målet i Danmark været at gøre testene til et pædagogisk værktøj for lærerne.

"I Danmark knytter vi os til den nordiske model med prøver og karakterer. Englænderne og amerikanerne bruger test og score. Mens vi tager det generelle indtryk af eleven, hans flid og deltagelse i undervisningen med i vurderingen, bruger de hardcore, objektive målinger. De anvender test som et analyseredskab. Derfor fortæller de ikke, hvor eleven har fejlet, for så kan de ikke måle, om han er blevet bedre i den næste test, lyder filosofien. I den nordiske model anvender vi test, fordi eleverne skal lære noget. Vi fortæller eleven, hvor han har begået fejl, ellers har han ikke lært noget", sagde Jakob Wandall på seminaret i Århus.

Test styrer lærernes løn

En anden forskel er, at danske elever først får karakterer i de ældste klasser.

"I England og USA får eleverne klar besked helt fra de små klasser, om de gør det godt eller skidt, og kan de ikke håndtere det, er det bare ærgerligt", fortalte Jakob Wandall.

I Norden bruges test pædagogisk og didaktisk til at målrette undervisningen. De har ikke indflydelse på lærernes løn og finansieringen af skolen.

"I England bruger man test til at styre med. De har indflydelse på både løn, finansiering, og hvordan eleverne klarer sig videre i uddannelsessystemet. Englænderne er dog ved at finde ud af, at når man fjerner tre lærere, fordi en skole klarer sig dårligt, så sætter man en nedadgående spiral i gang. I Danmark tænker vi, at en skole skal hjælpes, hvis den klarer sig dårligt".

Loven siger, at testene er et pædagogisk værktøj

Skolestyrelsen så sig omkring i verden efter ideer, da den skulle i gang med at udvikle nationale test til den danske folkeskole.

"Vi fik øje på Finland. Her har næsten alle skoler en testlærer med udstrakte beføjelser. Testlæreren har bemyndigelse til at trække elever ud til klassisk eksamenslæsning, og når de er med igen, vender de tilbage til klassen. Det lyder fikst, men vi står ikke med 1.600 testlærere. Desuden synes de finske elever ikke, det er sjovt at gå i skole. Men derfor kan vi godt lære af finnerne", sagde Jakob Wandall.

Det stod klart, at Skolestyrelsen skulle udvikle en særlig dansk model.

"Det fremgår tydeligt af loven, at de nationale test er et pædagogisk værktøj til lærere og skoleledere. Hver test skal kunne anvendes to gange frivilligt og en gang obligatorisk. På den måde kan læreren måle, om der sker en progression. Men det er forbudt at bruge resultaterne til at finde den skole, der klarer sig bedst", understregede Jakob Wandall få dage før, Lars Løkke Rasmussen foreslog, at resultaterne netop skal offentliggøres.

Vi skal undgå teaching to test

Det særlige ved de danske test er, at de tilpasser sig elevens niveau. Svarer eleven rigtigt, får han en sværere opgave og visa versa. Testene skal give en tilbagemelding, som læreren kan udnytte i sin praksis, for eksempel hvis læsetesten viser, at en elev har problemer med afkodningen. Så er det her, læreren skal sætte ind.

Men det er ikke meningen, at lærere skal tilrettelægge undervisningen efter testene. Det er omvendt.

"Hvis lærere ikke underviser i faget, men forbereder eleverne på testen, så overtager testen Fælles Måls funktion. Signalet i loven er entydigt: Vi skal undgå teaching to test. Don´t do it. Derfor kan vi ikke prale over for hinanden med vores testresultater, og vi kan ikke reklamere med, at skolen ligger højt. Vi kan kun sammenligne med scoren for hele landet. Det er den eneste, der bliver offentligt tilgængelig", sagde Jakob Wandall - stadig inden statsministeren foreslog det stik modsatte.

Testene måler ikke hele faget

Undersøgelser fra Island og USA viser, at de elever, der undervises i faget, også klarer sig bedst i test. Alligevel kan det gå galt, for danske lærere må hjælpe deres elever under testene.

"Men de må være klar over, at hvis eleven svarer bedre, end han har evner til, så er det læreren, der bliver vurderet", sagde Jakob Wandall.

Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige mål, tilføjede han.

"Man kan ikke måle lærernes præstation i forhold til trinmål og Fælles Mål gennem en test. Det ville kræve en tilbundsgående analyse af den enkelte lærers arbejde. Testene afdækker elevens faglige niveau inden for tre profilområder i hvert fag. Testene måler ikke hele faget. Derfor kan de ikke stå alene".

Som embedsmand kan Jakob Wandall ikke kommentere statsministerens ønske om, at resultaterne af de nationale test skal offentliggøres.

De nationale test kan tages i perioden fra 15. februar til 29. april. Skolestyrelsen har netop åbnet for tilmeldingen via evalueringsportalen.