Det nye forhandlingsfællesskab stiftes formelt i løbet af september, hvor forhandlings-fællesskabet også vil få et navn. Men et tæt samarbejde mellem KTO og Sundhedskartellet er dog allerede trådt i funktion med henblik på forberedelse af OK15.
1. maj: Anders Bondo roser tættere samarbejde i fagbevægelsen
Dermed er de 600.000 ansatte i regioner og kommuner igen fælles om at forberede og gennemføre overenskomstforhandlingerne med de kommunale og regionale arbejdsgivere, KL og RTLN.
"Det tog længere tid end forventet, men det har været godt at bruge to måneder mere", sagde formand for forhandlingsfællesskabet KTO Anders Bondo Christensen ved dagens fælles konference. "Sammenholdet gør os stærkere. De seneste forhandlinger har vist, at den styrke får vi brug for".
"Vi har forskellige interesser, men der skal være plads til den enkelte organisation. Vi skal bruge fællesskabet til at styrke os allesammen".
Formand for Sundhedskartellet og for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen har også store forventninger til samarbejdet:
"Med etableringen af et nyt større forhandlingsfælleskab har vi styrket sammenhængskraften i fagbevægelsen. Vi kommer til at stå stærkere med større tyngde og med mere indflydelse ind i de centrale forhandlinger, både samlet set og for Sundhedskartellets organisationer, og jeg har store forventninger til, at vi fremover i højere grad kan tage afsæt i fælles konstruktive forhandlingsudspil over for arbejdsgiverparterne med det klare mål at skabe gode resultater for medlemmerne", siger Grete Christensen i en pressemeddelelse.
Klar, parat til Overenskomst 2015
De kommunale lønmodtagere samles igen i fælles forhandlingsfællesskab
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.