»Jeg tror bestemt ikke, at der vil være fuld tilstedeværelse på alle skoler i 2014«, siger KL's formand for Børne- og Kulturudvalget, Jane Findahl, SF.
Nye bygninger ændrede kulturen
Hun fortæller, at folkeskolereformen lægger op til, at lærere og elever skal være mere sammen, og at lærerne skal være mere til stede på skolen, men det bliver op til den enkelte kommune og skole at udmønte hvordan, »ud fra den hovedvej som Folketinget har givet os«.
DLF's formand, Anders Bondo Christensen, siger, at det er kommunernes ansvar at sørge for lærerarbejdspladser. »Fuld tilstedeværelse er en forudsætning af lovindgrebet, og så må vi sørge for at sikre, at lærerne har nogle ordentlige rammer. Det var KL på vegne af kommunerne, der insisterede på dette og lockoutede lærerne for at få det igennem«, siger lærernes formand.
Derfor har skoleledere og lærere krav på ordentlige arbejdspladser.
»Det er det, lærerne har at holde sig til. Arbejdstiden er, fra man møder, til man går - og det er ikke 48 lærere på lærerværelset med egne computere, stilehæfter og leverpostejmadder«.
DLF vil kræve, at lærerne har individuel arbejdsplads, og at teamet har muligheder for at kunne sidde og arbejde sammen. Hvis kommunerne ikke har pengene, må det på finansloven, mener DLF-formanden.
»Vi tager det som en fuldstændig forudsætning. Hvis man er ansat på rådhuset, skal man ikke slås for sin arbejdsplads. Det her skal bare være i orden«, mener Anders Bondo.
»Alle skoler har mulighed for at finde arbejdspladser«
KL: Brug skolen anderledes
Jane Findahl vil ikke love konkrete rammer for lærerarbejdspladserne.
»Med fuld tilstedeværelse tror jeg ikke, at man skal forvente deciderede kontorarbejdspladser, som hvis man sad på kommunen«, siger hun.
»Skolerne skal se på, hvordan lærere og elever kan bruge mere tid sammen, og om der er eksisterende lokaler, der kan bruges anderledes eller mere, end man gør i dag. Når det er afklaret, skal skolerne finde ud af, hvad det kræver af fysiske ombygninger. I gennemsnit har kommunerne de seneste seks år brugt fire milliarder kroner om året på at bygge om. Der er rigtig mange skoler, der er meget moderniserede«.
De fysiske rammer om lærerarbejdspladser bliver en lokal strid
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.