De facto-forbud mod læsekurser

Med den nye bekendtgørelse, som netop er trådt i kraft og den tilhørende vejledning, som netop har været til høring, bliver det kun helt undtagelsesvist tilladt at gennemføre særlige forløb for enkelte børn, mens resten af klassen har deres sædvanlige undervisning.

"Vi ved, at intensive læsekurser er en stor hjælp op ad bakken for de børn. Men selvfølgelig skal de ikke tages ud af dansktimerne i halve år ad gangen", understreger konsulent i DLF, Thomas Seeberg.

Han peger også på, at en del kommuner har betalt for, at lærere har taget den new zealandsk-inspirerede Reading Recovery-uddannelse, som netop er beregnet på intens individualiseret læsetræning, der skal bringe et barn op på alderssvarende niveau:

"Hvis deres arbejdstid skal udnyttes fornuftigt, er det ikke særlig hensigtsmæssigt, at alle eleverne skal have Reading Recovery-undervisningen efter deres almindelige skoletid. De her regler lægger en meget kraftig binding på skoleledernes mulighed for at tilrettelægge dagligdagen fornuftigt og økonomisk forsvarligt", mener Thomas Seeberg.

Pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet Lis Pøhler siger til folkeskolen.dk, at det naturligvis er muligt at gennemføre intensive læsekurser i dansktimerne for elever med særlige læsevanskeligheder:

"Det kan man gøre ved, at man kører læsekurser for alle på en gang, og bruger støttelæreren til at etablere holddannelse. Et læsekursus er jo netop karakteriseret ved, at eleverne arbejder med individuelle tekster tilpasset deres forudsætninger. Når der anvendes holddannelse kan der jo godt være fem elever på et hold med en lærer og 20 elever på et andet hold med en anden lærer. Det væsentligste er at fastholde, at formålet med undervisning på de to hold er det samme. Det duer ikke, hvis det ene hold læser i små læs-letbøger, mens resten af klassen når at læse de næste tre kapitler videre i 'Mio min Mio'. Så vil eleverne, der har læst i læs-letbøgerne have meget svært ved at følge med i det videre arbejde med den fælles tekst".

Elever, der har behov for særlig støtte, men går i en almindelig folkeskoleklasse, må nemlig ikke gå glip af den fælles undervisning – det er pointen i såvel bekendtgørelsen som den nye vejledning. Kun hvis en elev, trods anvendelse af undervisningsdifferentiering, holddannelse, støtte i klassen, specialpædagogisk bistand efter skoletid samt rådgivning og vejledning af elevens lærere stadig ikke får tilstrækkeligt udbytte af at følge klassens undervisning i et fag, kan skolelederen i samråd med forældrene beslutte, at eleven skal have et særligt tilrettelagt forløb, mens resten af klassen har det pågældende fag. Den mulighed er nævnt i bekendtgørelsen, men ikke i den nye vejledning:

"Det er der flere, der har påpeget i deres høringssvar, og det vil blive præciseret i vejledningen", lover Lis Pøhler.

Men det er ikke nok, mener Danmarks Lærerforening. Det skal være muligt ud fra en pædagogisk vurdering at give en elev særlig undervisning i et fag, mens resten af klassen har det samme fag, når man blot sikrer, at undervisningen tilrettelægges, så eleven får den størst mulige sammenhæng i sin undervisning.

Bekendtgørelsen om specialundervisning var i høring sidste år og er gældende retsregel på området fra 1. august. Vejledningen har ikke på samme måde retsgyldighed, men er en vejledende udbygning af, hvordan bekendtgørelsen skal føres ud i praksis. Den vil nu blive tilrettet med udgangspunkt i høringssvarene, oplyser Lis Pøhler.