"De bedste lærere" forlader skolen - sådan har tænketank regnet

"De bedste lærere får på stribe nok af folkeskolen".

Sådan lød overskriften lørdag på forsiden af Berlingske.

Overskriften baserer sig på en ny analyse fra samarbejdet mellem den danske del af revisionskoncernen Deloitte og tænketanken Kraka, Small Great Nation.

Analysen konkluderer, at de dygtigste lærere generelt bliver kortest tid i folkeskolen.

Hvordan defineres de "dygtigste lærere"?

Folkeskolen har kigget på, hvordan tænketanken har regnet sig frem til den konklusion.

Tænketanken har ikke haft data til at undersøge sammenhængen mellem lærerens direkte bidrag til elevernes faglige niveau og tendensen til at forlade folkeskolen. Derfor er det alene lærerens bidrag til elevernes trivsel, der er taget udgangspunkt i.

Tidligere har Deloitte/Kraka i en analyse fundet en svagt positiv sammenhæng mellem lærerbidrag til trivsel og lærerbidrag til karakterer i afgangsprøverne.

Lærerens bidrag til elevernes trivsel er beregnet ud fra elevernes besvarelser i den nationale trivselsmåling. Modellen ser på sandsynligheden for lav trivsel under hensyn til baggrundsvariable som elevernes alder, køn, herkomst, forældrenes uddannelse og indkomst, klassestørrelse, specialundervisning, kommunens udgifter til folkeskolen mv.

De forskelle, som ikke kan forklares af baggrundsfaktorerne, tilskrives i stedet læreren.

Hvor mange forlader folkeskolen?

Analysen kigger på de lærere, der blev uddannet i 2014 og arbejdede i folkeskolen i 2014, 2015 og 2016.

Blandt de 20 procent med det største lærerbidrag til elevernes trivsel, havde cirka 20 procent forladt folkeskolen i 2021, mens det kun gjaldt cirka 13 procent af de øvrige lærere, har Deloitte/Kraka beregnet.

I en tidligere analyse har tænketanken konkluderet, at en ting, der kendetegner de undervisere, der har positive trivselsbidrag, er, at de har en læreruddannelse. Men i den nye analyse indgår de ikke-læreruddannede undervisere i folkeskolen slet ikke.

Dygtige lærere belønnes ikke

I det korte analysenotat fra Deloitte/Kraka kigger tænketanken også på løn og konkluderer, at der omtrent ingen forskel er på timelønnen for lærere, der er bedst til at højne elevernes trivsel og dem, der er dårligst.

Den lille forskel - under 1 krone i timen - skyldes erfaring, idet de mest erfarne lærere bon'er ud med det største trivselsbidrag i analysen, og lærerlønnen i folkeskolen som bekendt stiger efter anciennitet.

Tænketanken problematiserer, at lærere ikke kan forhandle sig til en bedre løn ud fra deres resultater i forhold til trivsel og karakterer. Men i Berlingske fortæller formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, at foreningens regelmæssige undersøgelser af, hvorfor lærere stopper viser, at næsten ingen begrunder det med løn:

"De peger i stedet på psykisk arbejdsmiljø, manglende tid og fleksibilitet i arbejdslivet", siger han til avisen.

"Lærerne får en moralsk stress. Man har en stor ambition om at lave god undervisning, men man er ikke i stand til at gøre det, eleverne har brug for. Og så får man det moralske stress. Og så søger man væk".